Aarhus Universitet: Arts

Arkæolog Mette Løvschal modtager eftertragtet EU-bevilling

Del
1,5 millioner EUR har Det Europæiske Forskningsråd bevilget til Mette Løvschals kommende projekt ”ANTHEA”.

”You received today notification that your proposal for an ERC starting Grant has been retained for funding – congratulations!” Sådan en besked i indbakken om en stor EU-bevilling kan gøre en forsker og et fagmiljø stolt. 1,5 millioner EUR har Mette Løvchal netop modtaget af Det Europæiske Forskningsråd (ERC) til projektet ”Anthropogenic Heathlands: The Social Organization of Super-Resilient Past Human Ecosystems” eller forkortet ”ANTHEA”. Om baggrunden for bevillingen fortæller Mette Løvschal:

”Der findes i dag flere steder i verden store, permanente græsningsarealer, som vi kender det fra Mongoliet og Østafrika, som lige nu forsvinder hurtigere end nogensinde. I Nordeuropa havde vi engang tilsvarende græs- og hedearealer, hvoraf flere blev etableret allerede i Stenalderen. Disse arealer lå kontinuerligt i hede helt frem til det 19. århundrede. Men hvordan var det muligt for hederne at overleve så længe? Der må have eksisteret nogle særlige fællesskaber omkring brugen af hederne, så man var i stand til at opretholde dem gennem mere end 4000 år.”

Som menneskeskabt natur kræver lynghederne ifølge Mette Løvschal hyppig pleje i form af afbrændinger og græsning for ikke at springe i skov.

”Derfor må der i forhistorien have eksisteret nogle helt særlige fællesskaber omkring brugen af hederne, der muliggjorde deres ekstremt lange levetid. Vi ved imidlertid meget lidt om, hvordan disse måder at organisere sig på opstod og tilpassede sig, og dét næsten udelukkende ud fra kilder nedskrevet flere tusind år efter hedernes anlæggelse. Men gennem nye kortlægninger og metoder, der kombinerer viden fra pollenanalyser, arkæologiske spor og nye indsigter fra filosofi og socialantropologi, vil vi i projektet forsøge at blive klogere på menneskets forhold til naturen,” lyder det fra Mette Løvschal.

Fakta

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har til opgave at fremme forskning på højest niveau i Europa gennem konkurrenceudsatte bevillinger. Læs mere https://erc.europa.eu/news/StG-recipients-2019

Kontakter

Lektor Mette Løvschal
Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
og Moesgaard Museum
Mail: lovschal@cas.au.dk
Mobil: +45 2288 9205

Billeder

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Trivselsfremme i skolen kræver helhedsorienteret indsats19.4.2024 10:08:16 CEST | Pressemeddelelse

Trivsel og mistrivsel blandt skoleelever er et af tidens helt store spørgsmål, men hvad siger forskningen om trivsel og trivselsfremme i skolen? En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ giver en indføring i både dansk og international trivselsforskning. Den anbefaler, at vi løfter blikket fra enkeltelever og anlægger et helhedssyn på trivsel, og at skolerne i deres arbejde med at fremme trivsel altid tager udgangspunkt i de konkrete elever i den konkrete skole.

Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet22.3.2024 09:20:36 CET | Pressemeddelelse

Covid-19 påvirkede familier meget forskelligt og synliggjorde strukturelle uligheder i Danmark. For de fleste børnefamilier blev nedlukningsperioderne dog en parentes. Men for unge, der var teenagere og midt i deres formative år, har nedlukningerne fået mere langvarige konsekvenser. Ikke mindst for deres evne til at indgå i fællesskaber med jævnaldrende. Sådan lyder det fra forskere på DPU, der har undersøgt familielivet under pandemien.

Debatarrangement med Glenn Bech: Er kunsten blevet en legeplads for den hvide middelklasse i byerne?4.3.2024 12:06:00 CET | Pressemeddelelse

I årevis har teatre, museer og andre kunstinstitutioner forsøgt at udvide deres publikum – men med begrænset succes. Er kunsten mangfoldig nok, når den hovedsageligt samler en urban, hvid middelklasse – og hvad kan man gøre ved det? Det er spørgsmålet, som forfatter Glenn Bech og et stærkt panel vil diskutere tirsdag den 19. marts på Teatret Svalegangen til debatserien ”Art of Assembly”.

Ny europæisk undersøgelse: Danske unges følelse af europæisk identitet bliver større – men langt færre forventer at stemme til EU-Parlamentsvalg22.2.2024 10:10:45 CET | Pressemeddelelse

Danske skoleelever i 8. klasse har store forventninger til Europas fremtid, ligesom de i høj grad ser sig selv som europæere. Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og færre danske elever end tidligere forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye