Århus Charter får Gran Canaria i solferiekataloget fra Aarhus Airport
22.11.2021 10:46:46 CET | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Vinterrejseudbuddet i Aarhus Airport vokser, og til december kan østjyderne pakke solhatten og tjekke ind til Gran Canaria med Århus Charter. Bureauet lægger ud med en julerejse til den kanariske ø, der lokker med alenlange sandstrande og temperaturer, der fortrænger alle vintertraumer.
”Gran Canaria er et af danskernes mest yndede vinterrejsemål, og vi er meget glade for, at Århus Charter nu også tilbyder rejser til den lune ø i Atlanterhavet. Der er et varmt og mangeårigt samarbejde mellem Århus Charter og Aarhus Airport, og østjyderne har taget rigtigt godt imod, at de kan rejse til populære soldestinationer direkte fra deres lokale lufthavn”, siger Nicolai Krøyer, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.
Spanien ligger i toppen på listen over danskernes foretrukne ferielande, og særligt de kanariske øer er populære, når vintermørket lægger sig over Danmark. Århus Charter har allerede en stærk tilstedeværelse på Tenerife og glæder sig til at føje endnu en kanarisk ø til vinterkataloget.
”Gran Canaria er et stærkt kort i vores vintertilbud fra Aarhus Airport, og destinationen har længe været på vores ønskeliste. Vi har et klart fokus på både familier og voksne uden børn, som vil slippe for vinterkulden. Jul under lune himmelstrøg er blevet en klassiker for mange mennesker, så man kan bruge juletiden til at hygge sig sammen uden at skulle stresse med madlavning, juletræ og gavehav. Vi har allerede stor søgning til vores rejsemål på Tenerife og Madeira, og det er utroligt positivt at kunne sætte endnu en soldestination på landkortet fra Aarhus Airport”, siger Henrik Jensen, som er bureauchef i Århus Charter.
Århus Charter byder både på lækre familiehoteller med masser af faciliteter og all-inclusive, samt hoteller der nærmest ligger i vandkanten. Rejsebureauet har samlet deres udbud af hoteller centralt i Playa del Inglés og Maspalomas på den sydlige del af øen, hvor Maspalomas gigantiske sanddyner kendetegner landskabet, og på solsiden i danskerfavoritten, Puerto Rico.
Rejserne til Gran Canaria går i luften den 22. december og frem til den 13. april 2022. Der er afgang fra Aarhus Airport kl. 7.10 og med en times tidsforskel, lander man på Gran Canaria allerede inden frokost kl. 11.40. Flyvetiden er 5 timer og 30 minutter. Alle gæster, som rejser med Århus Charter, har gratis parkering i Aarhus Airport under hele ferien.
Nøgleord
Kontakter
Tina Baungaard-JensenKommunikationschefAarhus Airport
Tlf:+45 41 28 10 01tbj@aar.dkHenrik JensenBureauchefÅrhus Charter
Tlf:+45 86 20 66 36hj@aarhuscharter.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Aarhus Airport
Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.
I 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Aarhus Airport afslutter februar med vækst og en ny destination: Flyv direkte til Katowice1.3.2026 20:57:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter februar med en passagervækst på 11% og tilføjer samtidig endnu en rute til sommerens program. Herfra får østjyderne nu direkte adgang til Katowice i Polen. Byen har forvandlet sig fra en industriby til en moderne kulturmetropol og tilbyder i dag en betagende blanding af historie, arkitektur og autentiske oplevelser. Her får rejsende en levende kulturscene og kulinariske oplevelser til lave priser. Samtidig styrker den nye rute mulighederne for turist- og erhvervsrejser i det østjyske og sikrer dermed et øget antal internationale gæster, der bringer aktivitet til turisme- og oplevelsesøkonomien i regionen.
Øget aktivitet fra Ryanair bringer Aarhus tættere på Europa4.2.2026 12:08:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter årets første måned med en samlet passagervækst på 19,5% sammenlignet med 2025. Det er resultatet af en måned, hvor østjyderne har høstet fordelene ved direkte ruter med Ryanair, Airseven og SAS til London, Malaga, Gdansk, Madeira, Oslo og København - og hvor et stigende antal udenlandske rejsende benytter Aarhus Airport. Samtidig forbereder Aarhus Airport sig til sommersæsonen, hvor Airseven, Norwegian og Pegasus genstarter flyvningerne til endnu flere solskinstimer, mens Ryanair øger aktiviteten.
TUI sætter yderligere fart på charterudbuddet fra Aarhus Airport22.1.2026 15:22:00 CET | Pressemeddelelse
Østjyderne får nu endnu mere at vælge imellem, når ferien skal starte tæt på hjemmet. TUI udvider sit program fra Aarhus Airport med Ryanair som flyoperatør på en lang række af de mest populære charterdestinationer. Det betyder flere afgange, bedre rejsetider og endnu mere fleksibilitet fra østjydernes egen lufthavn. Med TUIs udvidelse fortsætter væksten i charterudbuddet fra Aarhus Airport.
Aarhus Airport bringer østjyderne tættere på verden i 20262.1.2026 19:12:00 CET | Pressemeddelelse
2026 byder på en bedre rejseoplevelse og et stærkere rutenetværk, når østjyderne skal ud i verden fra Aarhus Airport. Flere direkte afgange, bredere samarbejde med flere forskellige rejsebureauer og opgraderede faciliteter gør det nemmere for østjyderne at rejse fra Aarhus Airport. Samtidig styrker lufthavnen sin strategiske rolle med et dual-use samarbejde.
Aarhus Airport indgår aftale med Forsvaret5.12.2025 13:40:09 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport sikret – fokus rettes nu mod lufthavnens videre udvikling og igangværende vækstrejse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


