Årgang 98: Hver 10. faglært er nu leder eller selvstændig

KARRIERE

Én ud af ti med en erhvervsuddannelse er enten leder eller selvstændig med eget firma 20 år efter de færdiggjorde deres uddannelse.

I ny analyse har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fulgt de faglærte, der blev færdiguddannede i 1998. I 2018 var seks procent selvstændig med eget firma, og fire procent var i et lederjob.

”Der er rigtig mange fordele ved en erhvervsuddannelse. Først og fremmest er der høj jobsikkerhed for unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse, fordi der er mangel på faglærte. Men vi kan altså også se, at der er mange gode muligheder for at gøre karriere som faglært,” siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I analysen er der også set på, hvordan karriererne har udviklet sig for årgang 2010.

Det viser sig, at cirka seks procent af de færdiguddannede på otte år finder vej ind i et lederjob eller har eget firma. Det er på niveau med personer med en kort videregående uddannelse, mens der er flere ledere og selvstændige blandt faglærte end personer med en mellemlang videregående uddannelse. Syv procent af dem med en lang videregående uddannelse er leder eller selvstændig efter otte år.

”Hvis man som ung drømmer om at blive selvstændig eller få et job med ledelsesansvar, så er vejen også gennem erhvervsuddannelserne,” siger Mie Dalskov Pihl.

Det er især blandt landbrugsuddannede og frisører, at mange bliver selvstændige, efterfulgt af bygningsmalere, murere og tømrere. Ledere er der især mange af blandt handelsuddannede, elektrikere og VVS-teknikere.

Mange faglærte bygger ovenpå med uddannelse

Der er også mange faglærte, der vælger at læse videre.

Hver syvende faglærte fra årgang 1998 havde i 2018 gennemført en videregående uddannelse efterfølgende. Og meget tyder på, at trenden med at bygge ovenpå har taget fat i den yngre generation. Allerede otte år efter havde hver ottende fra årgang 2010 gennemført en videregående uddannelse.

”Alt i alt giver erhvervsuddannelserne mange muligheder for at skabe sig en god karriere,” siger Mie Dalskov Pihl.

Hent analysen her

10 uddannelser med flest selvstændige per uddannet

Tabellen viser, hvor stor en andel af de faglærte fra årgang 1998 (uden gymnasial), der er selvstændige 20 år efter (i 2018). Opgjort på type erhvervsuddannelse.

Uddannelse	Andel
Landbrugsuddannelser	29,1 pct.
Frisør	28,8 pct.
Bygningsmaler	12,8 pct.
Murer	11,9 pct.
Tømrer mv.	10,3 pct.
Cykel-, auto- og skibsmekanikere mv.	8,8 pct.
Gartneruddannelser	7,4 pct.
Snedker og maskinsnedker mv.	7,3 pct.
Vvs-teknik	7,0 pct.
Tjeneruddannelser	6,9 pct.

Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata

10 uddannelser med flest ledere per uddannet

Tabellen viser, hvor stor en andel af de faglærte fra årgang 1998 (uden gymnasial), der er ledere 20 år efter (i 2018). Opgjort på type erhvervsuddannelse

Uddannelse	Andel
Handelsuddannelser	9,9 pct.
Detailhandelsuddannelser	5,7 pct.
Elektriker	5,5 pct.
Vvs-teknik	5,2 pct.
Cykel-, auto- og skibsmekanikere mv.	4,8 pct.
Tømrer mv.	4,0 pct.
Smedeuddannelser	3,8 pct.
Industritekniker og cnc-tekniker	3,5 pct.
Murer	3,5 pct.
Snedker og maskinsnedker mv.	3,0 pct.

Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata

Sammenligning: Andel ledere og selvstændige i 2018 opdelt på uddannelsestype

Tabellen viser en sammenligning af, hvor stor en andel af de nyuddannde fra årgang 2010, der er henholdsvis ledere og selvstændige otte år efter (i 2018).

-	Selvstændige	Ledere	I alt
Erhvervsuddannelse	4,0 pct.	1,7 pct.	5,7 pct.
Erhvervsuddannelse (uden gymnasial uddannelse)	4,4 pct.	1,3 pct.	5,7 pct.
Kort videregående uddannelse	3,4 pct.	2,7 pct.	6,1 pct.
Mellemlang videregående uddannelse	2,1 pct.	2,5 pct.	4,7 pct.
Lang videregående uddannelse	3,0 pct.	3,9 pct.	6,9 pct.

Kilde: AE pba. DST-registerdata

De 10 uddannelser, hvor flest har fuldført en videregående uddannelse (per uddannet)

Tabellen viser, hvor stor en andel af de faglærte fra årgang 1998 (uden gymnasial), der har fuldført en videregående uddannelse 20 år efter (i 2018). Opgjort på type erhvervsuddannelse.

Uddannelse	Andel
Pædagogiske uddannelser	38,9 pct.
Tekstil- og beklædningshåndværk	33,0 pct.
Værktøjsuddannelser	28,3 pct.
Elektriker	27,5 pct.
Mejeriuddannelser	25,4 pct.
Maritime uddannelser	22,9 pct.
Plastmager	22,0 pct.
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen	21,9 pct.
Automatik og automationsproces	21,6 pct.
Industritekniker og cnc-tekniker	21,2 pct.

Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata

Hent analysen her