Årets træner i DGI er "limen der holder sammen på venskaber"
8.10.2022 16:03:40 CEST | DGI | Pressemeddelelse

Det blev en noget usædvanlig lørdag formiddag for Katrine Storm Piper.
Bedst som hun stod og trænede de fem-årige børn i Værløse Basketball Klub, marcherede en stor flok glade mennesker fra både foreningen og DGI ind i hallen, hvorefter hun fik at vide, at hun havde vundet prisen som Årets Træner 2022.
"Jeg tænkte, at det er simpelthen løgn! Jeg blev super overrasket og meget rørt. Tænk, at der er nogen, der sætter så stor pris på det, jeg laver, at jeg modtager sådan en pris," siger Katrine Storm Piper.
Katrine vinder prisen blandt 236 indstillede kandidater på tværs af idrætsgrene i hele landet. Udover titel, blomster og diplom følger 50.000 kroner med til foreningen.
'Man kan altid regne med Katrine'
45-årige Katrine træner U3, U5 og U7-basketholdene hver lørdag, samt BasketFitness damer om torsdagen. Men Katrine er ikke kun træner. Hun sørger også for at alle, store som små trives, og det ser man i de mange frivillige timer, hun lægger i klubben, hvor hun for eksempel er med til at arrangere løberejser og koncertture for BasketFitness deltagerne.
I indstillingen om Katrine står der blandt andet:
"Katrine er limen, der holder sammen på venskaber, fællestræning og sjove timer sammen. Man kan altid regne med hende, hvilket også er med til at skabe den tryghed, der er så vigtigt for trivsel, læring og udvikling."
Tiltrækker børn, der endnu ikke kan gå
Katrine tog selv tidligere på året initiativ til det nye U3-hold. Holdet blev hurtigt fyldt, og forældre helt fra København tager deres børn med til Katrines sjove træninger - der er endda et par stykker på holdet, som er så små, at de endnu ikke kan gå.
Formand for DGI Fodbold, Lars Møller, er en del af juryen, der har valgt Katrine Storm Piper til titlen. Hun får prisen, fordi hun skaber glæde og motivation hos små som store, giver udøverne lyst til at være aktive og viser dem glæden ved sport:
”Vi har valgt Katrine, fordi hun i sit virke som frivillig træner ikke bare snakker om klare værdier - hun lever dem. Det er værdier som pålidelighed, tryghed, stabilitet og engagement, som gør, at både børn og voksne trives, når hun er til stede, og det skal hun hyldes for,” siger Lars Møller.
Stor hyldest i vente på DGI’s årsmøde
Som vinder af prisen skal Katrine Storm Piper hyldes til DGI’s årsmøde den 5. november i DGI Huset Vejle. Her vil hun få overrakt en check på 50.000 kroner, der blandt andet kan bruges på nyt udstyr til foreningen eller en oplevelse i et af DGI’s centre.
I år er det 20. gang at DGI uddeler prisen som Årets Træner. Sidste år løb fynske Allan Peterson fra Højby S&G Håndbold med prisen.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Katrine Storm Piper blev overrasket midt i sin træning med prisen som Årets Træner i DGI 2022.
Nøgleord
Kontakter
Lars Møller, Formand for DGI Fodbold og medlem af juryen for Årets træner i DGI, tlf. 2299 9919.
Kathrine Bøgelund, journalist i DGI og medlem af juryen for Årets træner i DGI, tlf. 3052 5769, mail kbk@dgi.dk.
Katrine Storm Piper, Baskettræner i Værløse Basketball Klub og Årets Træner i DGI, tlf. 4086 7527.
Billeder

Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6600 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
DG: Alle børn og unge skal ind i frivillige fritidsfællesskaber.21.3.2026 14:28:49 CET | Pressemeddelelse
DGI bakker op om Socialdemokratiets udspil om, at alle børn og unge skal ind i frivillige fritidsfællesskaber
Alle børn skal gå til en fritidsaktivitet i Bispebjerg12.3.2026 15:45:16 CET | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn. Når børn går til en fritidsaktivitet, får de ofte både nye venner, større selvtillid og et fællesskab at være en del af. Derfor styrkes samarbejdet mellem Tagensbo Skole og det lokale fritidsliv i Bispebjerg nu med to nye indsatser.
Ny national mission: Alle børn skal have et fritidsfællesskab25.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn står uden et fritidsfællesskab efter skoletid. Det skal en ny national Fritidsmission ændre.
Ny rekord: Over 140.000 gymnaster på gulvet til DGI’s forårsopvisninger18.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er deltagerrekord til DGI’s traditionsrige forårsopvisninger i gymnastik. DGI står bag 95 opvisningsdage over hele landet, de første den 22. februar.
1.500 landsstævnecykler er blevet til hverdagscykler23.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet, Røde Kors centre og idrætsforeninger er blot tre eksempler på, hvor landsstævnecyklerne nu suser rundt. Under DGI Landsstævne i Vejle var cyklerne en bragende succes – nu er de doneret til 74 nye modtagere, hvor de skaber bevægelse og glæde i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
