Årets sidste katastrofe udeblev – men der er masser af kriser at bruge pengene på

Her på årets sidste dag kan vi på ét punkt ånde lettet op og glæde os over, at julefreden ikke blev forstyrret af en pludselig katastrofe. For 15 år siden rullede tsunamien ind over Sydøstasien og efterlod total kaos.

Kaos blev ikke mindre af, at regnskabsåret var gjort op hos de fleste donorer - og dermed var de humanitære kasser tømte. Også i Udenrigsministeriet var alle pengene til humanitære katastrofer blevet uddelt.

Derfor besluttede man efterfølgende at etablere en humanitær reserve, som man kan gribe til, hvis der skulle opstå en pludselig katastrofe på en af årets sidste dage. Reserven, der går under navnen Tsunami-bevillingen, er i år på 120 millioner kroner.

”Det er selvfølgelig glædeligt, at verden i år ikke er blevet ramt af en stor katastrofe. Det betyder, at vi kan bruge pengene til andre formål – og dem er der desværre nok af,” siger udviklingsminister Rasmus Prehn.

I praksis betyder det, at der i dag – den 31. december – bliver udbetalt bidrag til bl.a. Zimbabwe, Yemen, Afghanistan og Burkina Faso. Generelt kan der siges, at midlerne fordeles til indsatser i akutte og langvarige humanitære kriser, hvor den aktuelle situation og de umiddelbare fremtidsudsigter vurderes at være af særlig alvorlig karakter.

I Zimbabwe vurderes 60 procent af landets befolkning på 14 millioner mennesker at sulte. FN har forudset, at situationen kun vil blive forværret, og at 8 millioner mennesker her ved årets udgang vil have akut behov for fødevarehjælp. For at afhjælpe situationen ydes et bidrag på 20 mio. kr. til akut fødevarehjælp gennem FN’s Udviklingsprogram UNDP.

Også i Afghanistan sulter store dele af befolkningen. Ifølge FN er 37 procent af befolkningen ramt af akut og alvorlig fødevareusikkerhed her hen over vinteren. Også her ydes fødevarebistand på 20 mio. kr. gennem FN’s Fødevareorganisation FAO.

”Vi ser en stigning i antallet af mennesker, der sulter. Det er dybt ulykkeligt og helt afgørende for, at vi kan skabe udvikling i verdens fattige lande. Sult er så ødelæggende, fordi det ofte får krige og konflikter til at ulme. Så det er med til at sætte fart på en negativ spiral,” siger Rasmus Prehn og fortsætter:

”Den akutte nødhjælp er vigtig og helt uundværlig. Men det er også vigtigt – og noget, der ligger mig meget på sinde – at vi sætter langsigtet ind og hjælper de udsatte befolkninger med at sørge for sig selv. Det kan vi bl.a. gøre ved at hjælpe dem med at blive bedre til at dyrke deres jord og indsamle vand. Og samtidig skal vi rige lande blive bedre til at forudse en nødsituation. Jo før vi kan sætte ind – jo bedre kan vi hjælpe.”

Foruden fødevarehjælp til Zimbabwe og Afghanistan er der bevilget 20 mio. kr. til Burkina Faso, der er hårdt ramt af konflikt med islamistiske grupper i de nordlige dele af landet og fordrivelse af op mod en halv million mennesker. Her er bidraget givet til UNICEF.

De fordrevne befinder sig i områder af landet, hvor der er store udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt vand og andre fornødenheder, hvorfor lokale værtssamfund er hårdt belastede. Det akutte humanitære bidrag skal sikre hurtig handling og også linke op til de mere langsigtede indsatser under det danske bilaterale vandprogram.

Desuden er der bevilget 15 mio. kr. til Palæstina, herunder især Gaza, hvor de omfattende israelske og egyptiske restriktioner for ind- og udrejse er medvirkende til, at halvdelen af Gazas befolkning på to mio. er afhængig af fødevarehjælp fra FN. Bidraget tilfalder Den humanitære landefond, der administreres af FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender OCHA. Til samme fond ydes 15 mio. kr. til Sudan, der fortsat er præget af stærkt underfinansierede humanitære kriser i tre forskellige dele af landet samt tilstedeværelsen af 1 mio. flygtninge fra Sydsudan og Eritrea.

Endelig gives 10 mio. kr. til fødevareindsats i flygtningelejren Dadaab i Kenya. Bidraget gives til FN’s Fødevareprogram WFP, som er i risiko for at måtte stoppe fødevare- og kontantstøtte grundet manglende finansiering.

De sidste 20 mio. kr. af bevillingen går til FN’s Centrale Humanitære Fond (Central Emergency Response Fund- CERF), som har til formål at sikre fleksibel og hurtig humanitær bistand og beskyttelse i humanitære kriser. Med bidraget til CERF kommer det samlede danske bidrag til fonden op på 170 mio. kr. i 2019.

Fonden spiller en central rolle, både når der skal leveres hurtig bistand i nye krisesituationer, og når der skal sikres finansiering af indsatser i længerevarende kriser, som ellers ville være i fare for at blive overset af det humanitære samfund.

”Med det nye bidrag til CERF øger regeringen støtten med 50 procent i forhold til de to foregående år. Det glæder mig, for fonden tager fat, hvor der virkelig er behov – og med en målsætning om at nå de mest udsatte grupper – ikke mindst sårbare kvinder og piger,” siger Rasmus Prehn.