Årets nyhed i LEGOLAND® flytter også ind på hotellet
12.2.2020 14:28:57 CET | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse

LEGOLAND® åbner op for en ny verden af overnatningsmuligheder, når seks helt nye værelser tematiseret efter LEGO® MOVIE™ filmene åbner til marts. De nye værelser indbyder til leg og kreativitet, og gæsterne kan blive en del af af det farverige LEGO® MOVIE™ univers med de mange sjove karakterer.
- Med de seks nye værelser fuldender vi LEGO® MOVIE™ World oplevelsen. Udover at man kan opleve de tre nye forlystelser og et helt nyt land i parken, så kan børn og deres forældre bruge endnu mere tid sammen med heltene fra LEGO Movie filmene i nogle rigtige sjove rammer. Og ligesom i vores nye land kommer der fuld knald på farverne, så man virkelig føler, at man træder ind i universet fra filmene, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.
På værelserne kan børnene blandt andet genkende de fjerne galakser med Benny og hans rumskib, bevæge sig ind i regnbuefarvede drømme med Unikitty eller blive mesterbyggere sammen med filmenes hovedperson Emmet og en masse LEGO® klodser.
Nyt land og tre nye forlystelser
De nye hotelværelser kommer til at fuldende LEGO® MOVIE™ World oplevelsen. Området bliver som at træde direkte ind i LEGO® MOVIE™ filmene og rummer alt det, som børnene kender fra de to LEGO Movie film med Emmets dobbeltdækkersofa, hans tripod og DUPLO® monstrene.
- Vi glæder os virkeligt meget til at åbne portene til LEGO® MOVIE™ World. Det bliver uden tvivl et af de mest spændende områder i LEGOLAND med fuld fart på tematiseringen og tre nye forlystelser, som rammer flere aldersgrupper, siger Christian Woller.
Flyvende filmoplevelse bliver den første i Skandinavien
En af de nye forlystelser, man kan opleve, er Emmets Flying Adventure – Masters of Flight. Her sætter hele familien sig til rette i Emmets tribbledækkersofa, som svæver inde i en gigantisk skærmformet som en halvkugle.
- Vores gæster kan se frem til en helt unik filmoplevelse, som de ikke kan opleve andre steder i Skandinavien. Det er virkelig en sjov måde at opleve universet fra LEGO Movie filmene på, når man bogstaveligt talt svæver inde i skærmen, mens sæderne bevæger sig i takt med filmens handling, og så er der også vind og dufte med i oplevelsen, forklarer Christian Woller.
Udover Emmets Flying Adventure – Masters of Flight kan gæsterne også opleve et nyt droptårn i Unikitty’s Disco Drop. Og hvis det skal være endnu mere vildt, kan de lidt større børn flyve en tur i Apocalypseburg Sky Battle, hvor man flyver rundt og rundt i 18 meters højde, mens man selv styrer, hvor meget ens fly skal rotere. Sidst, men ikke mindst kommer der også en legeplads i midten af det nye område, der er udformet som et rumskib med inspiration fra Benny i LEGO Movie filmene.
For yderligere oplysninger kontakt pressechef Kasper Tangsig på Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dk eller Telefon: 7950 1801
Videomateriale:
https://bit.ly/2uH48yd
FAKTA – THE LEGO® MOVIE™ World
- Åbning: 28. marts 2020
- Areal: 5.000 m2
- LEGO figurer: 40
- Forlystelser: Unikitty’s Disco Drop, Apocalypseburg Sky Battle og Emmet’s Flying Adventure – Masters of Flight
- Legeplads: Legepladsen bliver et 10 meter højt legetårn målrettet de 2-5 årige med to rutsjebaner og sjove legeaktiviteter
- Fotomuligheder: Der er mange seje fotomuligheder – herunder Emmets dobbeltdækkersofa.
- Tematisering: THE LEGO® MOVIE™ World bliver et gennemtematiseret område, hvor man træder helt ind i filmenes univers og kommer på besøg i de kendte områder fra filmene.
- Investering: Største investering i LEGOLAND parken til dato.
- Placering: Det nye område kommer til at ligge i området bag X-treme Racers med indgang både fra Adventure Land og Polar Land.
THE LEGO® MOVIE © & ™ DC Comics, Warner Bros. Entertainment Inc., & The LEGO Group. LEGO, the LEGO logo, the Minifigure and the Brick and Knob configurations are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. © 2018 The LEGO Group. BATMAN and all related characters and elements © & ™ DC Comics. All Rights Reserved. (s20).
Nøgleord
Kontakter
Kasper TangsigPressechef
Tlf:+45 20 30 81 84Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dkBilleder
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Det originale Kongeskib fra Miniland solgt for det dobbelte af vurderingen: Nu doneres pengene til Mary Fonden16.9.2026 20:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Det originale Kongeskib Dannebrog bygget i LEGO® og udstillet i Miniland i næsten 30 år er nu solgt på auktion. Efter to ugers budrunde endte salgsprisen på 60.000 kroner. Det er det dobbelte af den oprindelige vurderingspris på 20.000-30.000 kroner. Hele beløbet doneres til Mary Fonden.
LEGOLAND® efterlyser danskernes Halloween-traditioner til ny særudstilling15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, når du fejrer Halloween? LEGOLAND® Billund efterlyser nu familier, børn og Halloween-entusiaster med en særlig tradition, som kan blive genskabt i LEGO® og få plads i Miniland i en særudstilling til oktober. En udvalgt familie får desuden mulighed for at opleve modelbyggeriet på nært hold, når de inviteres med i byggeprocessen af deres særlige Halloween-tradition.
For første gang nogensinde: Original LEGO® model fra Miniland sættes på auktion2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får LEGO® entusiaster en helt særlig mulighed for at få fingrene i en ægte LEGO model fra Miniland. LEGOLAND® sætter nemlig den originale model af Kongeskibet Dannebrog fra 1998 på auktion hos Bruun Rasmussen. Samtidig kan gæster opleve et helt nyt område i Miniland i LEGOLAND med Københavns Havn og en ny og større model af Kongeskibet Dannebrog bygget i LEGO.
Mere end en million LEGO® klodser er flyttet ind i Miniland1.7.2026 11:47:43 CEST | Pressemeddelelse
I dag kunne vi indvie vores helt nye område i Miniland i LEGOLAND® Billund inspireret af Københavns Havn. Der er brugt mere end en million LEGO® klodser til området, der blandt andet indeholder Pakhuset i Engholmene, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog.
Hundredvis af københavnere har søgt: Rasmus og familien bliver nu foreviget som LEGO® figurer og ved deres rækkehus i Miniland25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at blive bygget som LEGO® figurer til det nye område inspireret af Københavns Havn i Miniland har været overvældende. Flere hundrede københavnere har ansøgt om at blive bygget. En af dem er Rasmus Holde, som nu får sin drøm opfyldt sammen med sin familie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum







