bilpriser.dk

Årets MPV med superøkonomi sikrer familien den perfekte ferietur

Del
Enestående lav pris på Citroën C4 Grand Picasso sikrer den en topplacering som mest økonomiske feriebil med syv sæder. Volkswagen Touran og Ford C-Max snuser den dog i nakken. Ssang Young Rodius bløder.
Citroën C4 Grand Picasso Funky er takket være sin enestående lave pris og gode brændstoføkonomi den mest økonomiske syvsæders bil i analysen.
Citroën C4 Grand Picasso Funky er takket være sin enestående lave pris og gode brændstoføkonomi den mest økonomiske syvsæders bil i analysen.

Citroën har skiftet importør i Danmark, og det har sat gang i priskrigen, også på markedet for syvsæders MPV’er, som mange bilister lige nu kaster længselsfulde blikke efter før årets bilferie sydpå. Uanset om man vil have benzin eller diesel, har Citroën med nogle yderst skarpe priser på sin C4 Grand Picasso Funky sat sig solidt på tronen som kongen - eller dronningen - af totaløkonomi for syvsæders MPV’er. Det viser en ny analyse fra bilvurderingstjenesten bilpriser.dk. En 1.6 Blue HDi med 120 stærke diesel-heste til kun 269.990 kr. plus levering koster over fire år og 80.000 km kun 2,54 kr. pr. km! Det svarer til 4.231 kr. om måneden uden forsikring og service. Benzinmodellen lander på 2,66 kr. pr. km eller 4.441 kr. om måneden. Forskellen ligger især i, at dieselmodellen kører fem km længere på literen, og at diesel er noget billigere end benzin. Volkswagen og Ford er dog godt med. En Volkswagen Touran 1.6 TDI med 115 hk til 311.995 kr. plus levering lander på 2,80 kr. pr. km, mens Ford C-Max 1.0 Ecoboost Fun med 125 hk kommer lige efter med 2,84 kr. pr. km. Touranen lever her højt på sit lave værditab. Ssang Young Rodius bløder derimod et skræmmende værditab, da dens forgænger blev klemt af finanskrisen.

Godt nyt for børnefamilierne

Analytikerne hos bilpriser.dk løftede selv øjenbrynene, da resultatet forelå. En så god totaløkonomi for en så stor bil som Citroën C4 Grand Picasso er meget usædvanlig, bortset fra Dacia Lodgy, der var med i forrige analyse. Og det er godt nyt for børnefamilierne, specielt da Grand Picasso også byder på fem stjerner i EURO NCAP-testen.


Vi ser et stor behov i markedet for den her type biler i takt med at familierne kræver, der skal være plads til delebørn, legekammerater med videre. Heldigvis er udvalget på markedet i dag stort, bilerne mangler ikke komfort eller udstyr, siger Thomas Groth, ansvarlig for Autorola Gruppens bilvurderingstjeneste bilpriser.dk. Han har selv haft flere syvsæders biler og har med stor fornøjelse kørt på ferie i en Citroën C4 Grand Picasso.  


Gode alternativer

Chefanalytiker Niels Grøftehauge fra bilpriser.dk har med interesse noteret sig Citroëns aggressive prispolitik. Men de, der måske ikke er Citroën-fans, kan jo glæde sig over at der er så gode alternativer, når man ønsker sig plads, en økonomisk og stærk motor, gode sæder, god instrumentering eller har behov for at slæbe en campingvogn.

For eksempel kørte jeg for nylig en Ford C-Max, der også er et røverkøb, fra Sjælland til Fyn. Og jøsses, hvor den trak - helt fra bunden af. Det var en ren fornøjelse. Da jeg så steg ud af bilen og ville inspicere motoren, lå der bare en lillebitte Ecoboost-motor ovre i hjørnet af motorrummet, griner han.  

 

De, der kører mere end 20.000 km om året og kan huske at give motoren nogle høvl på motorvejen mindst én gang om måneden, bør købe diesel. Har man behov for en campingtrækker, så vælg en bil med en kort ”rumpe”, så anhængertrækket er så tæt på baghjulene som muligt. Så er der mindre risiko for udsving, råder Niels Grøftehauge.

 

Kontakter

Finn Arne Hansen
PR-specialist og journalist
+45 81 72 89 02
fha@epicent.dk


Thomas Groth
direktør, bilpriser.dk
+45 22 21 51 51
tga@bilpriser.dk

Billeder

Citroën C4 Grand Picasso Funky er takket være sin enestående lave pris og gode brændstoføkonomi den mest økonomiske syvsæders bil i analysen.
Citroën C4 Grand Picasso Funky er takket være sin enestående lave pris og gode brændstoføkonomi den mest økonomiske syvsæders bil i analysen.
Download
Citroën C4 Grand Picasso Funky er takket være sin enestående lave pris og gode brændstoføkonomi den mest økonomiske syvsæders bil i analysen.
Citroën C4 Grand Picasso Funky er takket være sin enestående lave pris og gode brændstoføkonomi den mest økonomiske syvsæders bil i analysen.
Download

Vedhæftede filer

Information om bilpriser.dk

bilpriser.dk
bilpriser.dk
Tolderlundsvej 3e
5000 Odense C

63 14 70 60http://www.bilpriser.dk

Bilpriser.dk er Danmarks førende portal til beregning af bilers værdier med op til tre millioner vurderinger om året. Bilpriser.dk tilbyder samtidig biløkonomisoftware som BilpriserPro og Indicata til landets bilforhandlere. www.bilpriser.dk

Følg pressemeddelelser fra bilpriser.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra bilpriser.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye