Haderslev Kommune

Årets lokalsamfund 2015 er Arnum

Del

Arnum løber med titlen som årets lokalsamfund i Haderslev Kommune. I Arnum har borgerne blandt andet været gode til at sætte gang i nye aktiviteter - ikke mindst i forbindelse med brug af byens tomme skolebygninger.

Dommerkomiteen for Årets lokalsamfund har vurderet de seks indkomne bidrag fra Hammelev, Aarø, Fole, Vedsted, Arnum og Bevtoft.

Alle bidragene vidner om det store engagement, som finder sted i landdistrikterne. De fortjener alle stor ros og er eksempler på, hvordan lokale ildsjæle og frivillige kræfter er i stand til at præge udviklingen i positiv retning.

Begrundelsen for valget af Arnum er, at borgerne i Arnum udviser masser af gåpåmod til på kort tid tid at igangsætte nye aktiviteter, ikke mindst i forbindelse med brug af byens tomme skolebygninger. Arnum er et strålende eksempel på, at et lokalsamfunds tætte sammenhold, initiativrighed og mange frivillige kræfter er afgørende for at påvirke udviklingen i en positiv retning.

Titlen som Årets Lokalsamfund følges af en fornem pris på 25.000 kr., som overrækkes til Arnum Borgerforening af borgmester H. P. Geil i Byrådssalen den 23. november 2015, kl. 16-17.

Dommerkomiteen har i år bestået af borgmester H. P. Geil, LAG-bestyrelsesmedlemmerne Christine Strange og Egon Majlund samt Lokalavisen Haderslevs journalist Peter Rasmussen.

Tillykke til Arnum med titlen som Årets lokalsamfund 2015.



Kontaktinformation:

Borgmester H.P. Geil, telefon 21 69 64 71.

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum