Årets lokale varer kåret
24.6.2019 13:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Coop og landets største kokkekonkurrence Sol over Gudhjem har siden nytår været på jagt efter de bedste lokale produkter i Danmark inden for mad, drikke og konfekture. Produktprisen gives til produkter, der med en god historie, en særlig råvare og unik oprindelse kan give forbrugerne nye og spændende smagsoplevelser.
Jagten er nu kulmineret med kåringen af: Seaman Chips med Seaweed Chips squid & pepper, København Kombucha med Hidcote Blue, Glean med veganske flødeboller vandt priserne i hhv. mad, drikke og konfekture. Virksomheden FONDA med drikke-fond vandt en særlig pris for de innovative tanker bag produktet.
Knap 100 produkter fra hele landet er blevet smagt og testet, og 13 producenter blev udvalgt til at dyste om Produktprisen 2019. Formålet med prisen er at påskønne innovative løsninger i udviklingen af lokale produkter inden for mad, drikke og konfekture og være med til at synliggøre gode eksempler på, hvordan innovation og nytænkning kan betyde alverden for et lokalt produkt. Finalerunden foregik som led i den officielle afholdelse af kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem på Bornholm den 22. juni 2019, der blev vundet af den svenske kok Gabriel Hedlund fra Vollmers i Malmø.
Martine Jakobsen fra den prisvindende virksomhed Fonda er stolt og beæret over prisen:
”Det er et kæmpe skulderklap at få. Særligt med tanke på et så stærkt dommerpanel. Jeg er meget stolt over, at Fonda vinder på trods af, at det er en helt ung start-up. Jeg ser frem til sparringen med Coop og ikke mindst til at producere drikkefond i lange baner til danskerne”.
Prisvinderne får hver en kontant præmie på 5.000 kroner, møde med Sol over Gudhjems ekspertpanel, der har kompetencer indenfor produktudvikling, branding og PR, vækst, salg og eksport, samt møde med Coop om muligheden for et eventuelt fremtidigt samarbejde og mulighed for testsælge finaleproduktet i udvalgte Coop-butikker (Irma, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen eller Kvickly).
Danmark boomer af iværksætteri
Danske varer er i høj kurs og Coop vil gerne kunne tilbyde forbrugerne et endnu bredere udvalg af danske kvalitetsvarer.
Det glæder Hanna Schaldemose, ansvarlig for lokale varer i Coop:
”De mange produkter, vi har smagt, testet og nu kåret vidner om, at kreativitet, iværksætteri og lyst til at udvikle nye produkter blomstrer i Danmark. Der var en enorm høj kvalitetsstandard på de tilmeldte produkter og diversiteten var rigtig stor. Det var en fornøjelse for mine meddommere og jeg at smage på alle de lækre varer fra små producenter rundt om i Danmark. Produktprisen er for os en mulighed for at opdage nye, lokale produkter, som måske har levet en skjult tilværelse, men som i høj grad fortjener at komme frem i rampelyset”.
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
Nu sætter vi endnu mere fokus på udviklingen af vores Ungeråd9.9.2026 12:48:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan man ansøge om at blive optaget i Coops Ungeråd 26/27. Ungerådet består af en gruppe unge Coop medarbejdere, der har til formål at rådgive Coops Ungeminister om, hvilke temaer Coops unge medarbejdere ønsker fokus på. Ungeministeren repræsenterer vores ca. 25.000 unge medarbejdere, der er fordelt på Coops logistikcentre, butikker og hovedkontoret.
Invitation til finale i Produktprisen og Irma-prisen3.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvickly og SuperBrugsen er hovedsponsor for Produktprisen og Irma-prisen; en del af kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem – Danmarks største madfestival og kokkekonkurrence.
Danmarks største supermarkedskæde åbner ny konceptbutik i København28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter lanceringen af SuperBrugsen og Kvicklys nye strategi MOD2028 leverer kæderne deres bedste resultater i flere år, og med et stærkt momentum tager man nu næste skridt. Det sker, når SuperBrugsen åbner en ny konceptbutik i København, hvor man samtidig lancerer SuperBrugsen og Kvicklys nye fælles brandunivers, der sætter retningen for, hvad kæderne vil være for danskerne.
Coop tester datomærkning af tøj19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man danskerne til at bruge deres tøj så længe som muligt i stedet for at smide ud og købe nyt? Når Coop lancerer sin nye efterårskollektion fra børnemærket Friends til september, tester Coop, om datomærkning af tøj kan inspirere kunderne til at holde liv i kludene lidt længere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
