Landdistrikternes Fællesråd

Årets Landsby kåres sammen med Landdistrikternes Fællesråd

Del

Landsforeningen Landsbyerne i Danmark har siden 1995 kåret Årets Landsby. Den historiske pris uddeles for 20. gang i 2016, og denne gang sker det i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd, som er den overordnede landdistriktsorganisation i Danmark.

Årets Landsby er en hæderspris der har til formål at belønne landsbyer, der i særlig grad har gjort sig bemæket inden for forskellige områder af betydning for udviklingen af de mindre lokalsamfund.   

I 2016 vil prisen blive uddelt i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd. Det sker som led i en konsolidering af aktiviteterne på landdistriktsområdet. Landsforeningen Landsbyerne i Danmark afhænder efterfølgende Årets Landsby til Landdistrikternes Fællesråd. 

"Vi har, som den overordnede landdistriktsorganisation, et stort fokus på udviklingen af landsbyerne i Danmark, og vi er derfor glade for og stolte over at kunne videreføre Årets Landsby og på den måde belønne ildsjælene i de mindre lokalsamfund, som gør et stort arbejde for at skabe liv og udvikling lokalt", siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Tidligere modtagere af Årets Landsby er: Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads og Vestervig. 

Kontakter

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 48 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum