DI Thy Mors

Årets lærling i Thy/Mors: Alexander gik fra folkeskolepraktik til udlært smed på blot fire år

Del
Alexander Pedersen besluttede allerede i folkeskolen, at han ville være med smed. Blot fire år senere er han på vej til at blive udlært som smed hos KK-Metal A/S i Hørdum, Thy. En læretid hvor Alexander har imponeret alt og alle, og som i dag har udløst prisen som årets lærling i DI Thy/Mors.

- Alexander er knivskarp. Han er lynhurtig til at lære nyt og til at omsætte det til praksis. Allerede på sit første hovedforløb havde han imponerende ni svejsecertifikater. Det har vi altså aldrig oplevet før. Sidste år bidrog han med sit flotte håndværk til produktionen af en kæmpe stor messinglysekrone, der i dag hænger i et butikscenter på Sjælland. Han imponerer os gang på gang, og så er han simpelthen bare en utrolig positiv og vellidt kollega, siger direktør Emil Skriver Christensen, KK-Metal A/S.

KK-Metal A/S er en metalvirksomhed, der bearbejder og fremstiller emner i stål, rustfast stål, aluminium og andre metaller. Ud af i alt 40 medarbejdere har KK-Metal hele tiden fire til fem lærlinge i produktionen.

- Jeg håber, at KK-Metal’s arbejde med lærlinge kan inspirere andre virksomheder til at oprette flere lærepladser. Det har vi brug for. Det er ude på virksomhederne, at de unge finder ud af, hvordan faget fungerer i virkeligheden, og hvordan det er at være på arbejdsmarkedet. Og det er også der, de får de gode oplevelser, der kan inspirere deres venner og søskende til også at søge en erhvervsfaglig karrierevej, siger formand for DI Thy/Mors Tage Odgaard Nielsen.

Årets lærlingepris er netop blevet overrakt ved DI Thy/Mors årlige erhvervstræf på Hotel Vildsund Strand. En glad og stolt Alexander Pedersen fik prisen overrakt af formand for DI Thy/Mors Tage Odgaard Nielsen og borgmester i Thisted Kommune Ulla Vestergaard.


Fakta:

Alexander Pedersen er 21 år gammel, han bor på Kystvejen ved Stenbjerg, og er indskrevet på Tech College Aalborg.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger - kontakt:
Konsulent i DI Thy/Mors Henrik Marcher Larsen, heml@di.dk, tlf.: 4015 8858
Pressekoordinator Jeppe Bo Rasmussen, jebr@di.dk, tlf.: 2440 1897

Billeder

Information om DI Thy Mors

DI Thy Mors
DI Thy Mors



For yderligere information om DI Thy/Mors:

Konsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858

Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372

Følg pressemeddelelser fra DI Thy Mors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Thy Mors

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye