DI Hovedstaden

Årets lærling i Hovedstaden gik fra ungarbejder til sjakbajs i G. Tscherning

Del
Casper Jacobsens vej gennem nedriveruddannelsen har ikke været snorlige og nem, men på kort tid steg han i graderne i Tscherning. I dag er han sjakbajs og styrer byggepladser med op til 15 medarbejdere. Casper har udviklet sig til en dygtig leder og vellidt kollega og er en rollemodel for andre unge. Derfor hædres han med DI Hovedstadens Lærlingepris 2022.
Fra venstre: Peter Lanng Nielsen, DI Hovedstaden, Årets lærling Casper Jacobsen, afdelingschef Dennis Becker, borgmester Michael Ziegler, adm. direktør Søren Tscherning og produktionsleder Dean Christensen. Foto: DI.
Fra venstre: Peter Lanng Nielsen, DI Hovedstaden, Årets lærling Casper Jacobsen, afdelingschef Dennis Becker, borgmester Michael Ziegler, adm. direktør Søren Tscherning og produktionsleder Dean Christensen. Foto: DI.

Casper Jacobsens nedriveruddannelse har ikke været lige let. Da han som blot 17-årig startede på uddannelsen, var det en tand for tidligt. Lidt for meget ”ild i rumpen” gjorde, at uddannelsen blev sat på pause. Det knækkede dog hverken Caspers tro på sig selv eller Tschernings ønske om at beholde ham i virksomheden. Virksomheden har hele vejen igennem set et stort potentiale hos den unge mand, som efter et par års pause gennemførte uddannelsen – endda med rosende ord fra lærerne.

Og ikke nok med at Casper har gennemført uddannelsen - han blev som blot 20-årig udpeget til sjakbajs. Nu leder han byggepladser med op til 15 kolleger under sig, og det gør han uden at ryste den mindste smule på hånden.

- Casper trives rigtig godt med ansvaret, og han er meget respekteret blandt kollegerne på grund af sin høje faglighed, og for den rolighed og grundighed han går til opgaverne på. Arbejdet bliver altid planlagt mindst én dag frem, så han er på forkant med de kommende opgaver. Der er altid orden og styr på tingene, når Casper leder arbejdet på byggepladserne, fortæller afdelingschef i G. Tscherning Dennis Eiberg Becker.

Den flotte udvikling, som Casper har gennemgået, gør ham til en fortjent modtager af DI Hovedstadens Lærlingepris 2022.

- Casper har taget sin egen vej til uddannelse og arbejdsmarked. Jeg tror ikke, at Casper tænkte, at han skulle være leder for 15 mand i en alder af blot 20 år, da han skoletræt forlod folkeskolen. Men Casper og Tscherning har været det helt rigtige match, hvor virksomhedens tålmodighed med en ung talentfuld mand og hans egen ukuelighed har skabt succes, siger Peter Lanng Nielsen, formand for DI Hovedstaden.

G. Tscherning er glade for, at Casper har valgt at fortsætte i virksomheden, efter han blev færdig med sin nedriveruddannelse, hvor han ses som et stort aktiv og en rollemodel for de nye lærlinge.

Fakta om lærlingeprisen:
- DI Hovedstadens lærlingepris uddeles hvert år til en elev eller lærling, der i ekstraordinær grad har udmærket sig fagligt og kollegialt.

Info om overrækkelsen:

Formand for DI Hovedstaden Peter Lanng Nielsen overrakte prisen sammen med borgmester i Høje Taastrup Michael Ziegler hos Tscherning, Guldalderen 32, 2640 Hedehusene kl. 10.00-11.00 onsdag den. 23. februar 2022.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Kontakt:
Chefkonsulent Anne Ginderskov Hansen, angh@di.dk, tlf. 4079 5870

Billeder

Fra venstre: Peter Lanng Nielsen, DI Hovedstaden, Årets lærling Casper Jacobsen, afdelingschef Dennis Becker, borgmester Michael Ziegler, adm. direktør Søren Tscherning og produktionsleder Dean Christensen. Foto: DI.
Fra venstre: Peter Lanng Nielsen, DI Hovedstaden, Årets lærling Casper Jacobsen, afdelingschef Dennis Becker, borgmester Michael Ziegler, adm. direktør Søren Tscherning og produktionsleder Dean Christensen. Foto: DI.
Download

Information om DI Hovedstaden

DI Hovedstaden
DI Hovedstaden



For yderligere information om DI Hovedstaden:

Chefkonsulent Anne Ginderskov Hansen 
Mail: angh@di.dk
Tlf. 3377 4841
Mobil: 4079 5870

Koordinator Mischa Thordahl-Jensen
Mail: mgb@di.dk
Tlf. 7216 0216

Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye