DI Roskilde Køge Bugt

Årets lærling hjalp stressramt kollega i gang igen

Del
Lotte Rose Nielsen fra DLF Seeds A/S i Roskilde fik tildelt en usædvanlig opgave for en lærling. Hun skulle hjælpe med at implementere et større IT-projekt i virksomheden samtidig med, at hendes nærmeste kollega var sygemeldt med stress.

Lotte Rose Nielsen deltog i opgaven med stort overblik og dygtighed, og da den sygemeldte kollega kom tilbage, påtog Lotte sig opgaven med at genoplære kollegaen i det nye system. Det er en af grundene til, at Lotte Rose Nielsen modtager prisen som Årets Lærling i DI Roskilde/Køge Bugt.

”Hvis der er noget, du ikke ved, så går du straks i gang med at finde ud af det, enten ved at spørge kolleger eller gå på nettet. Da du begyndte som elev, blev du med det samme kastet ud i problemer med implementering af jeres IT system. Men ved hjælp af din ihærdighed og snusfornuft, trådte du meget hurtigt i karakter og løste opgaverne med ihærdighed, overblik og faglig omhu og omsatte din store viden om IT-værktøjer til DLF’s fordel, ” sagde formanden for DI Roskilde/Køge Bugt Carsten K. Jensen, da han og Roskildes borgmester Joy Mogensen overrakte prisen til Årets Lærling.

Lærlingeprisen har til formål at hædre en dygtig elev eller lærling. Udvalget, som vælger Årets Lærling blandt de indstillede, kigger blandt andet på, om lærlingen er flittig, hjælpsom, opfindsom og en god kammerat. Og om lærlingen har ydet en særlig social og faglig indsat.

Lotte Rose Nielsen er stadig i lære som kontorelev, med administration som speciale hos DLF, og hun lever op til alle kriterierne. Hun har fået topkarakterer på Roskilde Handelsskole, og selvom hun først er færdiguddannet til august, er hun allerede blevet ansat i en projektstilling i virksomheden.

”Vi ser frem til at følge Lottes karriere. Som arbejdsplads er det inspirerende og givende at se et ungt menneske blomstre, og Lotte Rose Nielsen er en sand prydrose, ” skriver avlsadministrator i DLF, Bjarne Sørensen i indstillingen.

Begivenheden fandt sted på Comwell Roskilde og prismodtageren fik diplom, ur og blomster.  

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos Bjarne Sørensen, DLF tlf. 2124 8024 eller chefkonsulent Karsten Almosetoft, DI, tlf. 2088 3921

Billeder

Information om DI Roskilde Køge Bugt

DI Roskilde Køge Bugt
DI Roskilde Køge Bugt



For yderligere information om DI Roskilde/Køge Bugt:

Chefkonsulent Karsten Almosetoft
Mail: kaa@di.dk
Tlf. 3377 3987
Mobil: 2088 3987

Sekretær Karen Blum
Mail: kab@di.dk
Tlf. 3377 3677

Følg pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt

Roskilde virksomhed med vækst på over 4000 procent hædres med DI-pris30.11.2023 12:54:40 CET | Pressemeddelelse

Det er ikke hver dag, vi møder en etableret virksomhed, som har opnået en fircifret procentvis stigning i årsresultatet på kun to år. Men mens mange andre virksomheder de seneste år har kæmpet med høj inflation og udfordringer med at få medarbejdere og materialer, har den lille rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomhed Norsyn i Roskilde udviklet nye produkter, kapret ordrer og nye samarbejdspartnere i et uhørt højt tempo. Årsresultatet, som i 2020 var på godt 100.000 kr., rundede sidste år 4,4 millioner kr. En vækst på over 4.000 procent, som fortsætter i år, hvor Norsyn er blevet landsdækkende med kontor i Aarhus. Virksomheden, som måske er mere kendt som Damgaard Rådgivende Ingeniører, har lige skiftet navn til Norsyn. Nøgleordene her er innovation, ansvaret for naturen og arbejdet med FN’s verdensmål. - Jeg er stolt af at uddele DI Roskilde/Køge Bugts Initiativpris 2023 til en SMV, der er så innovativ og fremsynede som Norsyn. Her flyder bæredygtigheden ned gennem hele processen –

DI pris til opgivet lærling, der endte med at trykke hånd med dronningen25.8.2023 15:01:46 CEST | Pressemeddelelse

Historien om Rasmus de Dios Dissings år som tømrerlærling er som revet ud af et eventyr. I starten af uddannelsesforløbet så det sort ud. Både Rasmus og mester var tæt på at opgive samarbejdet, hinanden og uddannelsen. Men det endte lykkeligt. Og i dag er Rasmus et forbillede for sine kolleger hos Tømrermester Troels Hansen A/S i Roskilde. En udvikling, der nu bliver hædret med DI Roskilde/Køge Bugts Lærlingepris 2023.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye