Årets juletrafik: Fredagsmylder på en torsdag
17.12.2021 12:16:29 CET | OK | Pressemeddelelse

Der er umiddelbart udsigt til relativt rolig juletrafik på veje og skinner. De travleste dage bliver formentlig lillejuleaftensdag og 2. juledag. Vejret kan dog ende med at drille. Det er meldingen fra Vejdirektoratet, DSB og Storebæltsforbindelsen, der ikke ser de store trafikale udfordringer i prognoserne for årets juletrafik.
”Vi forventer ikke større forsinkelser på vejene i dagene op til juleaften, da udrejsetrafikken traditionelt fordeler sig jævnt over flere dage. Dog skal man være opmærksom på, at 23. december kan være en joker i år, da juleaften falder på en fredag og helligdagene i weekenden,” lyder det fra Vejdirektoratet i deres juletrafikprognose.
Hvis man skal ud at køre lillejuleaften, kan der ifølge Vejdirektoratet være risiko for tæt trafik og mindre kødannelser. De anbefaler, at man så vidt muligt holder sig fra vejene mellem kl. 11 og kl. 14. Her vil risikoen for forsinkelser nemlig være størst.
DSB er velforberedte
Hos DSB er 23. december et af årets højdepunkter, og sidste år var forberedelserne præget af særregler på grund af COVID-19. I år er der også krav om mundbind på stationer, i tog, S-tog og busser.
”Indtil videre ser vi ikke de store udfordringer for juletrafikken. Hos os går udrejsen primært vestover og hjemrejsen den modsatte vej. Vi er godt forberedte, og vi anbefaler, at man får billet og pladsbillet bestilt i god tid, så man selv kan bestemme sit afrejsetidspunkt ud og hjem, inden de bliver udsolgt,” siger Tony Bispeskov, informationschef hos DSB.
Han oplyser, at man kan få refunderet alle former for billetter købt hos DSB, hvis man føler sig utryg ved at foretage julerejsen i tog.
Hjemrejse på tværs af landet
2. juledag falder på en søndag i år. Dermed er der udsigt til en klassisk travl hjemrejsedag hen på eftermiddagen, når den traditionelle familiejulefrokost er veloverstået.
”2. juledag er erfaringsmæssigt julens største rejsedag med både hjemrejsetrafik og trafik i forbindelse med julefrokoster. Trafikken vil denne dag hovedsageligt bevæge sig på tværs af landet i begge retninger mellem Jylland og Hovedstaden, via Fyn og Sjællands Odde. Vi anbefaler, at man denne dag så vidt muligt undlader at køre mellem kl. 10. og kl. 14,” lyder det fra Vejdirektoratet.
Det er de enige i hos DSB og Storebæltsforbindelsen. Sidstnævnte har et godt råd til hurtigere at passere broen.
"Et godt råd er at betale automatisk med enten Brobizz eller nummerplade i de grønne ekspresbaner for at undgå ekstra ventetid i betalingsanlægget, når de mange juletrafikanter krydser broen i julen," siger Jens Kjær Nielsen, chef for betalingsanlægget hos Sund & Bælt, der driver Storebæltsforbindelsen.
Vejret kan drille
Her nogle dage før juleaften ser vejrmeldingerne fornuftige ud. Det bliver koldt, men der er ikke udsigt til dårligt rejsevejr for hverken togpassagerer, bilister eller andre trafikanter. Men det er jo vinter, og man ved aldrig.
”Det gode råd er, at man tjekker Vejdirektoratets trafikopdateringer, lytter til trafikmeldingerne på P4 og justerer afrejsen, hvis der er trafikale problemer. Der er jo ingen grund til at spilde juleferien på at holde i kø på vejene,” lyder det fra Rasmus Boserup, kommunikationschef hos energiselskabet OK.
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 76 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler når milepæl: Onsdag indvies lader nr. 2.00021.9.2026 06:00:00 CEST | Presseinvitation
Pressen er inviteret, når energiselskabet OK, der har landets største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler, indvier ladestander nr. 2.000 som det første ladeselskab i Danmark. Det sker i Rødovre, hvor borgmester Britt Jensen klipper snoren, og hvor man bl.a. kan opleve en 113 år gammel elbil.
Lørdag byder på 15 timer i træk med næsten gratis strøm19.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag koster strømmen stort set ingenting fra morgen til aften. Særligt elbilister kan udnytte de lave priser og det vil kun koste omkring 15 kr. at oplade en almindelig elbil. Den lave strømpris svarer til en benzinpris på ca. 1 kr. pr. liter.
Ugen starter med enormt dyr strøm: Elprisen rammer 7 kroner i aften14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en rigtig god ide at slukke alt, hvad der slukkes kan mandag aften. Høje gaspriser og manglende vind og sol sender elprisen op over 7 kroner.
Trods rekordhøj elpris: Strøm til elbilen kostede 320 kr. i august11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom august bød på de dyreste strømpriser i fire år, var det alligevel billigt at oplade elbilen. For en gennemsnitlig elbilist, der kører 20.000 kilometer om året, kostede opladning kun 320 kroner.
Nu kan du slippe for ”skjult” gebyr, når du parkerer bilen9.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De færreste bilister tænker over det, men parkeringsselskaber lægger ofte ret store gebyrer oveni prisen for parkering. Energiselskabet OK ønsker at gøre det billigere at parkere og går derfor nu forrest og indfører landsdækkende parkering uden parkeringsgebyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

