
Årets brolæggerpris går til Esbjerg Kommune
7.10.2021 14:39:08 CEST | DI Byggeri | Pressemeddelelse

Årets Brolæggerpris går i år til Esbjerg Kommune for det flotte brolægningsarbejde i Kongensgade.
- Kongensgade er med sikkerhed det største brolægningsprojekt, der har vundet Brolæggerprisen i nyere tid. Nogen kan måske huske, at Brolæggerprisen før er gået til Esbjerg Kommune. Det skete nemlig i 2002, hvor det var renoveringen af Torvegade, der fik prisen, og i 2013 modtog tegnestuen Schønherr prisen for design af den nye Ribe Domkirkeplads,” siger Claus Johnsen, oldermand i Brolæggerlauget, og fortsætter:
- Det kræver faglighed, dygtighed, samarbejde og planlægning med erhvervslivet og butikker. En byggeleder, der har overskud og er omstillingsparat. Man skal kunne sit håndværk og formå at omsætte bygherrens og arkitektens ønsker til et stykke arbejde, og det har Arkil-Stürup formået. Og så skal der en Kongensgade til, siger han.
Granitbrosten i tusindvis og knap syv års arbejde ligger bag renoveringen af den cirka én kilometer lange Kongensgade samt sidegader. Arbejdet er fuldendt, veludført, og borgerne i Esbjerg har fået en gågade, der taler til sanserne.
Brolæggerprisen gives som anerkendelse til en kommune, bygherre eller projekterende arkitekter og ingeniører, der i særlig grad har udvist iderigdom og nytænkning i forbindelse med anvendelse af det traditionsrige brolæggerfag. Prisen, som er uddelt siden 1986, består af en lille messingplade, der er monteret på en granitsten, og som kan sættes et sted, hvor den kan ses samt en medfølgende check på 25.000 kr.
Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen takkede for prisen:
- Stor tak til Brolæggerlauget for at pege på Esbjerg som vinderen af årets pris. Det glæder mig meget, at Brolæggerlauget deler opfattelsen af, at vores gågade er en hyldest til det gode håndværk, og jeg vil også sige stor tak til Stürup. I kan med rette være stolte af at have været med til at gennemføre et projekt, som kommer til at betyde meget for Esbjerg, siger han og fortsætter:
- Netop kvaliteten i arbejdet i gågaden skal gerne inspirere andre, der bygger eller renoverer centralt til at vælge de gode løsninger. Her skal vores gågade stå som et godt eksempel på, at kvalitetsløsninger skaber de bedste resultater, siger han.
Vadehavets strømribber ses i belægningen
Granitbelægningen er en fortolkning af Vadehavets mønstre af strømribber i sandbunden, og motivet gennemføres ved at variere granitstenenes farve, størrelse, overflade samt belægningens fald.
Ved hjælp af små niveauspring i belægningen sikres en effektiv afvanding. Granitsten, som er støbt og nedsænket både på tværs og på langs af gaden, sikrer, at belægningen ikke skrider. Den øvrige belægning er sat i grus og vil med tiden blive jævn med låsebåndene i takt med at den belastes.
Vadehavstemaet ses tydeligt i indretningen af gaden. Bænkene er udformet som bølger, marehalmen er hentet ind og står i de nye planteinstallationer, og gule ravklumper lyser op i gaden. Lege- og aktivitetsområder følger ligeledes det maritime tema.
Gaderummet er fortsat symmetrisk opbygget med en trafikzone i midten, udstillings- og inventarzone på begge sider og en gangzone langs butiksfacaderne.
Landskabsarkitekt Preben Skaarup har tegnet projektet, Rambøll har været tilknyttet som rådgiver, Cowi har ført tilsyn, og brolæggerarbejdet er udført af Arkil-Stürup.
Kontakter
Oldermand Claus Johnsen, Brolæggerlauget, tlf. 4011 0808, E-mail johnsenbro@gmail.com
Chefkonsulent Mikael Mortensen, DI Byggeri, tlf. 3016 3799, mmo@di.dk
Billeder

Information om DI Byggeri
DI ByggeriH.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.