Arbejdstilsynet sætter tryk på tilsyn med alle brancher
16.5.2020 10:00:17 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Besøgene er i hovedreglen uanmeldte og sker på virksomheder med risiko for arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet fortsætter den styrkede indsats i bygge-anlægsbranchen, som blev igangsat lige efter påske.
De målrettede tilsyn har fokus på virksomhedernes forebyggelse af smittespredning og ulykker. Arbejdsgivere får et straks-påbud, hvis de ikke har truffet effektive foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod risikoen for smitte.
Desuden reagerer de tilsynsførende, hvis virksomhederne overtræder arbejdsmiljøloven, så medarbejderne bliver udsat for betydelig fare - f.eks. i forhold til kemiske påvirkninger eller trusler om vold.
Under nedlukningen har Arbejdstilsynet begrænset tilsynsindsatsen for at mindske smitterisikoen. Tilsynet har dog hele tiden kørt på alvorlige arbejdsulykker og klager efter en konkret vurdering. Lige efter påske påbegyndte Arbejdstilsynet en prioriteret indsats i bygge/anlægsbranchen og i brancher med udenlandsk arbejdskraft med fokus på at forebygge ulykker og mindske risikoen for smittespredning.
Med fase to af genåbningen vil omkring to tredjedele af de tilsynsførende, svarende til 200 ansatte, komme ud på målrettede tilsynsbesøg.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Corona-krisen ramte os meget pludseligt, og det var helt afgørende for os at reducere smitterisikoen så vidt som overhovedet muligt. I den forbindelse blev Arbejdstilsynets tilsynsindsats begrænset for at mindske cirkulationen i samfundet og smitterisikoen. Arbejdstilsynet har dog hele tiden kørt på alvorlige arbejdsulykker og klager efter konkret vurdering.
- Arbejdstilsynet begyndte efter påske med målrettede tilsyn i bl.a. byggeriet, for at sikre, at arbejdet foregik sikker- og sundhedsmæssigt forsvarligt - og det på en måde, så tilsynet tager hensyn til smitterisiko.
- Nu er vi heldigvis i en situation, hvor vi kan åbne Danmark gradvist igen, og det betyder også, at vi kan sætte tryk på tilsynsindsatsen med fokus på netop at forebygge smittespredning og ulykker. For det skal selvfølgelig være sikkert at gå på arbejde for alle.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Regeringen hæver ydelsen og styrker retten til tidlig pension - allerede fra 1. januar 202712.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen til tidlig pension forhøjes med 3.095 kr. om måneden, og tusindvis får ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet allerede fra årsskiftet.
Folketinget vedtager nyt id-kort, der skal sætte en stopper for udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 13:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Ansatte på større byggepladser skal fremover bære id-kort. Det vil gøre det nemmere for myndighederne at kontrollere, at arbejdet foregår på lovlig vis og bekæmpe ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Det har Folketinget vedtaget torsdag.
Nyt tilbud skal hjælpe LGBT+ -personer udsat for hadforbrydelser31.8.2026 09:13:26 CEST | Pressemeddelelse
Der skal være bedre støtte og vejledning til LGBT+ -personer, der har oplevet hadforbrydelser eller hadefulde ytringer. Derfor udbydes nu en pulje på 3,4 millioner kroner.
Ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker anbefaler 4 tiltag, der skal stoppe ulykker med fald fra taget31.8.2026 09:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertgruppen for Arbejdsulykker har udgivet sin anden rapport, som denne gang kommer med anbefalinger til forebyggelse af ulykker ved fald fra højden ved tagarbejde i byggebranchen.
På få år er andelen af seniorer, der oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, steget markant15.7.2026 08:47:46 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringen med seniorer, der føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet, er stigende. Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
