Dansk Byggeri

Arbejdstilsynet fandt dårligt indeklima på hvert fjerde besøg

Del

Det halter med indeklimaet på de danske folkeskoler. Både i år og sidste år har 25 procent af besøgene resulteret i, at Arbejdstilsynet har reageret på dårligt indeklima. Det viser en ny optælling, som Dansk Byggeri har lavet af Arbejdstilsynets kontroller af arbejdsmiljøet på skoler over hele landet.

Dårlig ventilation, der ikke overholder loven, høje temperaturer, utætheder og skimmelsvamp. Alt sammen eksempler på, hvad Arbejdstilsynet støder på, når de besøger folkeskolerne for at tjekke arbejdsmiljøet. Og ser man på udviklingen, er det gået det ned ad bakke med indeklimaet de seneste år.

- Vi kan ikke byde hverken elever eller lærere, at de risikerer at blive syge af de kritisable forhold. Og det er bevist, at børn, der er tvunget til at sidde i varme lokaler med mangelfuld udluftning eller i klasseværelser med træk eller svamp i hjørnerne, lærer mindre. Det skal kommunerne tage hånd om, siger Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen.

Det bliver værre og værre
I år har Arbejdstilsynet indtil nu været på 264 besøg på skoler rundt omkring i landet. Det har ført til 66 reaktioner i form af egentlige påbud, hvor skolen bliver pålagt at rette op på problemet med det samme til vejledning og krav om, at indeklimaet bliver undersøgt nærmere.

Og det går den forkerte vej. I 2015 reagerede Arbejdstilsynet på indeklimaet i 12 procent af besøgene. I 2016 steg det til 21 procent. Sidste år og i år var der problemer med indeklimaet ved 25 procent af besøgene.

Lad kommunerne låne til at forbedre indeklimaet
- Det er beskæmmende at følge udviklingen. Mange af vores folkeskoler er bygget omkring 70’erne, og det er dyrt at spare på renovering og vedligeholdelse. Dansk Byggeri har sammen med SF foreslået, at politikerne etablerer en lånepulje til kommunerne på 200 millioner kroner om året øremærket forbedring af indeklimaet i skolerne. Vi appellerer til, at det bliver en del af finansloven, eller at det kommer med i et kommende regeringsgrundlag, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Ifølge forslaget skal kommunerne kunne låne penge i puljen, uden at de risikerer at støde ind i det kommunale anlægsloft. Det vil betyde, at de ikke vil være tvunget til at eksempelvis at vælge mellem at reparere huller i vejene og installere tidssvarende ventilation i klasselokalerne på den lokale skole.

Store geografiske forskelle
Der er stor forskel på, hvor mange gange Arbejdstilsynet har reageret på dårligt indeklima under kontrollerne i de enkelte landsdele. Mens besøgene på skoler i Midtjylland og Sjælland i år resulterede i reaktioner på dårligt indeklima ved mere end hver tredje besøg, har 42 kontroller af arbejdsmiljøet på Syddanmarks skoler i år ikke resulteret i en eneste påtale.

Kontakter

Adm. direktør Lars Storr-Hansen, lsh@danskbyggeri.dk, telefon 41 19 33 04
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Links

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet vil skabe mere bæredygtigt byggeri17.1.2019 11:36Pressemeddelelse

Dagsordenen om cirkulær økonomi bliver mere og mere udbredt i bygge- og anlægsbranchen, derfor glæder Dansk Byggeri sig over, at VHGB nu skiftet navn til ”Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet”, forkortet VCØB. Det markerer, at centeret har taget bestik af udviklingen i samfundet, og nu retter fokus på at løse de udfordringer, der opstår i alle led i branchen, når genbrug og genanvendelse vinder indpas.

Byggeindustrien tilbyder studenter trainee-job med løn15.1.2019 06:00Pressemeddelelse

Hver tiende unge med en studentereksamen er ikke i gang med et job eller en uddannelse fem år efter studentereksamen. Samtidig siger hver tredje virksomhed i byggeriet nej til ordrer, fordi de mangler medarbejdere. Særlig grelt er det i Region Nordjylland, hvor manglen på medarbejdere er særlig udtalt. Derfor giver branchefællesskabet Dansk Byggeindustri i Dansk Byggeri nu de unge med en studentereksamen mulighed for at få et lønnet job som trainee i en byggevirksomhed. Folketingsmedlem Søren Gade er ambassadør for projektet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum