Arbejdspresset for fængselsbetjente stiger år for år
24.10.2021 17:00:00 CEST | Fængselsforbundet | Nyhed

Kriminalforsorgen har svært ved at holde på sine folk. En af hovedårsagerne er, at jobbet har ændret sig til det værre gennem årene.
I en ny spørgeundersøgelse gennemført blandt Fængselsforbundets medlemmer svarer 93 procent, at arbejdspresset er øget, siden de blev ansat. Herunder svarer 61 procent, at arbejdspresset er øget væsentligt.
Undersøgelsen er besvaret af 474 fængselsbetjente og spørgsmålet om arbejdspres har kastet 107 kommentarer af sig. Det er tydeligvis noget, som betyder noget.
Ord som: ”Færre hænder til flere opgaver” går igen i mange af kommentarerne.
Det er ikke underligt, når man tænker på, at Kriminalforsorgens knap 2.000 fængselsbetjente tager sig af over 4.000 indsatte. For fem år siden var der 2.500 fængselsbetjente til 3.400 indsatte.
En kollega skriver: ”Mængden af opgaver er steget dramatisk. Vi har overbelæg og langt færre betjente på gulvet.”
Jobbet har ændret sig
Det er dog ikke bare den rå arbejdsbyrde, som er blevet værre. Indholdet i jobbet har også ændret sig.
Tiden sammen med de indsatte svinder til fordel for kontrol, registrering og kontorarbejde:
”Der er kommet mange flere administrative opgaver. Hvad skal al den registrering egentlig bruges til? Mange fængselsbetjente kan ikke se noget formål med det. Det går fra tiden til det vigtige. Nemlig den dynamiske sikkerhed – det vil sige kontakten til de indsatte,” skriver en kollega.
En anden skriver: ”Vi har for mange fluebensopgaver. Opgaver der ofte ikke giver mening i forhold til udbyttet.”
Tungere indsatte
Der peges også på, at klientellet har ændret sig gennem årene. De indsatte er blevet tungere.
Bandeindsatte og indsatte med psykiske udfordringer og misbrugsproblemer.
"Klientellet er blevet markant dårligere og mere adfærdskrævende,” skriver et medlem.
En anden skriver: ”Der er langt flere indvandrerdrenge i fængslet, end da jeg startede i 2003. De er langt mere konfliktsøgende, har mindre respekt for autoriteter og kræver særbehandling. Samtidig har vi et stigende antal udenlandske kriminelle, som giver samme udfordringer.”
Kæmpe udfordring
Ifølge forbundsformand Bo Yde Sørensen står Kriminalforsorgen over for en kæmpe udfordring, hvis udviklingen skal vendes.
”Kriminalforsorgen er røget i en negativ spiral, hvor flere og flere forlader jobbet, så dem der er tilbage skal løbe hurtigere og hurtigere.”
”Hvis man skal bryde denne udvikling, skal der sættes hårdt ind på at styrke jobbet igen. Fagligheden skal tilbage. Der ska l være tid til udvikling. Tid til inddragelse. Som ansat skal man føle, at man er med til at gøre en forskel og ikke bare holde den basale drift kørende,” siger formanden.
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkBilleder
Links
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Fængselsforbundets formand: Jeg bakker op om Ina Eliasen27.5.2026 13:03:59 CEST | Pressemeddelelse
De seneste dage har direktøren for Danmarks Fængsler, Ina Eliasen, modtaget hård kritik for den kørselsordning, der gør det muligt for hende at komme rundt til landets mange fængsler og arresthuse, herunder også transport til og fra hendes private bolig. Debatten er efter min mening ved at tage overhånd. Ina Eliasen står i spidsen for en organisation med enorme udfordringer – mangel på medarbejdere, overbelægning og et stigende pres på både sikkerhed og drift. Det kræver en ledelse, der er til stede og som er i stand til at reagere hurtigt, uanset hvor i landet behovet opstår. At ordningen også gælder transport til og fra den private bolig, ser jeg som en naturlig del af direktørens landsdækkende ansvar. I vores virkelighed er fleksible transportløsninger ikke et privilegium, men et praktisk og nødvendigt værktøj. Det handler ikke om bekvemmelighed, men om at udnytte arbejdstiden bedst muligt for en direktør, der står til rådighed 24 timer i døgnet. Jeg undrer mig derfor over, at der b
Seneste tal om Danmarks Fængsler13.4.2026 09:35:02 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets faktanotat samler seneste tal for udviklingen i fængslerne.
Hver fængselsbetjent skal holde styr på stadig flere indsatte10.4.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Selvom personalekurven går opad, går det nedad med personaledækningen.
Fængslerne har aldrig været så propfyldte som nu9.4.2026 09:35:39 CEST | Nyhed
Belægsprocenten lå på 103 procent i 2025. Det er ny rekord.
Ansatte på Kærshovedgård: ”Vi er glade for at arbejde her”16.3.2026 13:09:46 CET | Nyhed
Medier og politikere skaber et forkert billede af Kærshovedgård, lyder kritikken fra medarbejderne på udrejsecentret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

