Dansk Metal

Arbejdsløsheden er faldet over hele landet i 2017

Del
Fra november 2016 til november i år, er den samlede arbejdsløshed i Dansk Metal faldet med 0,4 procentpoint. Flere afdelinger melder ”alt udsolgt”.

2017 har generelt været et år med vind i sejlene for den danske industri. Det aflæses blandt andet i antallet af arbejdsløse i Dansk Metals a-kasser. I november 2017 er den sæsonkorrigerede arbejdsløshed på 2,5 procent.

”Vi har et par afdelinger, hvor antallet af ledige medlemmer er under én procent, hvilket vil sige, at der faktisk ikke er ledige medlemmer. Det stemmer meget godt overens med, hvad vi hører fra vores tillidsrepræsentanter. De melder om flere ordrer, flere ansatte og mere overarbejde”, siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.

Bruttoledigheden i Dansk Metal har vist faldende tendens siden 2009. I perioden fra maj til september stabiliserede den sæsonkorrigerede arbejdsløshed sig på 2,6 pct. Men de nyeste tal for oktober og november måned viser et yderligere marginalt fald i arbejdsløsheden, hvor den sæsonkorrigerede arbejdsløshed netop lander på 2,5 pct. Sammenlignet med november sidste år, er det 0,4 procentpoint lavere og i forhold til for to år siden 1,1 procentpoint lavere.

”Dansk økonomi har det godt. De reviderede nationalregnskabstal viste en vækst på to procent i 2016, og tallene for første og andet kvartal af 2017 viste en vækst på henholdsvis 0,7 procent og 0,6 procent. I tredje kvartal har økonomien dog taget en mindre blunder, men tendensen er klart, at vi oplever vækst – ikke mindst i industrien”, siger Thomas Søby.

Udviklingen på tværs af Danmarks regioner er relativt ensartet. Det største absolutte fald i den regionale bruttoledighedsprocent findes i Syddanmark, hvor arbejdsløshedsprocenten er faldet med 0,8 procentpoint.

”Den lave arbejdsløshed bør mane til eftertænksomhed. For den mest effektive vækstbremse er, hvis vi løber tør for kvalificeret arbejdskraft, og det er det, der er ved at ske. Derfor bør regeringen droppe de vedvarende besparelser på erhvervsuddannelserne, så vi kan få uddannet fremtidens arbejdskraft”, siger Thomas Søby, der er cheføkonom i Dansk Metal.

Den laveste bruttoledighed findes fortsat i region Midtjylland med 1,9 procent. Generelt er ledighedsprocenten faldet i alle regioner landet over, og det tyder på en industri i fremmarch og et opsving, som er nået ud i alle afkroge af landet.

Læs hele analysen ”Arbejdsløsheden i Dansk Metal fortsætter nedad” her.

Yderligere info og kommentarer:

Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, telefon 30831071

Jens Dissing Munk, pressechef i Dansk Metal, telefon 30178874

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 108.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye