Arbejdsgruppen om normeringer i kommunens dagsinstitutioner kom flot i mål
29.6.2020 11:16:43 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Hvordan ser kommunens normeringer på børneområdet rent faktisk ud – og hvordan beregner vi dem? De spørgsmål fyldte meget i debatten sidste efterår. Og det kneb samtidig med at blive enige om et fælles datagrundlag at debattere ud fra. Derfor besluttede Børne- og Skoleudvalget i december at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter for forældre, medarbejdere, faglige organisationer og kommunens administration. Opgaven var den ”enkle” at skabe et fælles billede af normeringerne, budgettet, en beregningsmodel og de ansattes kompetencer.
Efter blot syv måneder – og på trods af en coronakrise - er arbejdsgruppen nu kommet i mål. Og oven i købet med et resultat, som klart overgår de første forventninger, siger Per Frost Henriksen, som er formand for Børne- og Skoleudvalget:
”Jeg må indrømme, at det dengang i december mest af alt lignede en ”mission impossible”. For det er - så vidt jeg ved – første gang, at vi har bragt så forskellige interesser sammen om et forhandlingsbord med så svær en opgave. Men det lykkedes takket været en fantastisk konstruktiv indsats fra alle – og den indsats vil jeg på vegne af hele Børne- og Skoleudvalget meget gerne kvittere for”, siger Per Frost Henriksen og fortsætter:
”Den endelige rapport giver et rigtigt godt indblik i, hvordan vores normeringer kan beregnes. Til det formål har vi udviklet en ”omsættertabel”, som så at sige viser, hvor meget normering vi får for pengene. Og det giver os dels langt bedre gennemsigtighed på området og dels et konkret værktøj, som vi kan bruge, når vi fremover skal forhandle om budgettet på børneområdet”.
BUPL deltog også i arbejdsgruppen – og her er der også tilfredshed, siger Sidsel S. Pedersen, der er faglig sekretær i BUPL Nordsjælland:
”Vi har oplevet en rigtig god proces, hvor alle parter har lagt mange kræfter i at nå frem til et resultat, som alle er tilfredse med. BUPL’s synspunkter i forhold til minimumsnormeringer er velkendte. Men det er helt unikt, at vi som faglig organisation har været med i maskinrummet, og at der nu for første gang er udarbejdet en rapport, der giver et fælles billede af normeringerne hos forældre, medarbejdere, faglige organisationer, politikere og administration. Det er et fantastisk udgangspunkt for en fælles dialog om ambitionsniveauet. Jeg er derudover også glad for rapportens afsnit om uddannelse og den samlede kvalitet i dagtilbuddene”, siger Sidsel S. Pedersen.
Kontakter
Udvalgsformand Per Frost Henriksen (A) tlf. 25 13 62 99
Faglig sekretær Sidsel S. Pedersen, BUPL, tlf. 29 67 87 42
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Unge i Fredensborg kan søge rejselegat: Nye oplevelser, stærkere fællesskaber og tid til hinanden27.3.2026 08:05:40 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommunes Venskabsbyforum åbner nu for ansøgninger til årets rejselegat for unge. Rejselegatet skal give unge under 25 år mulighed for at rejse ud til en af kommunens venskabsbyer i andre lande – alene eller sammen med venner – og komme hjem med oplevelser, der giver energi, nye perspektiver og styrker fællesskaber
Ny økonomichef i Fredensborg Kommune24.3.2026 14:35:56 CET | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder cand.polit. Mikkel Flatau jobbet som økonomichef i Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

