Deloitte

Apple og Deloitte i stort, globalt partnerskab

Del

Nyt partnerskab skal revolutionere virksomheders brug af iPads og iPhones

København, 10. oktober 2016

Da Apples CEO Tim Cook forleden gik på scenen, var det ikke for at introducere en ny iPhone-model, men et nyt, globalt partnerskab med konsulentvirksomheden Deloitte. Målet er at gøre virksomheder langt mere mobile gennem brug af Apples enheder og den såkaldte iOS-teknologi, der ligger gemt i iPhones og iPads. Mere end 5.000 it-specialister fra hele verden bliver tilknyttet partnerskabet, der er det første af sin slags for begge virksomheder.

- iPhones og iPads forandrer, hvordan folk arbejder i hele verden. Med dette partnerskab kan vi hjælpe endnu flere virksomheder med at udnytte de fantastiske funktioner, som kun Apple-systemerne kan levere, sagde Tim Cook og fortsatte:

- Deloitte er som den førende virksomhed inden for digital transformationsstrategi en ideel partner, der med sit team af Apple-specialiserede strategiske rådgivere kan hjælpe kunder med at revolutionere den måde, som de bruger iOS, iPhone og iPad på i deres arbejde.

I Danmark er leder af Deloitte Digital, Michael Borges, ovenud begejstret for partnerskabet med Apple, som han kalder historisk:

- Ligesom iPhonen og iPad’en har revolutioneret de digitale værktøjer, vi alle sammen bruger i vores hverdag, kommer de også til at revolutionere den måde, hvorpå vi går på arbejde. Virksomheder har brug for nye digitale løsninger, der både er sikre, effektive og enkle at bruge. Her er der ingen tvivl om, at Apple kan tilbyde en unik platform.

Ifølge Michael Borges er Deloitte selv en flittig bruger af Apples teknologi:

- Globalt har vi mere end 100.000 iPhones og iPads i brug i Deloitte, ligesom vi har udviklet en lang række apps, der hjælper os med at styre vores forretning. Vores medarbejdere er jo mobile, så det skal vi naturligvis kunne matche som virksomhed. Det gør det både langt mere effektivt og langt sjovere at gå på arbejde.

Michael Borges ved endnu ikke, hvor mange af Deloittes 400 danske it-specialister, der kommer til at arbejde med Apples produkter. Han forventer dog, at mobilitet baseret på Apples iOS-teknologi vil indgå som en naturlig del af dialogen med kunderne om, hvordan man ruster sig til den digitale revolution:

- Som it-konsulenthus vil vi fortsat dække den brede ydelsespalet fra klassiske strategi-, arkitektur- og sourcingydelser til cybersikkerhed, avanceret automatisering, mobile løsninger og digital innovation.

- Alle virksomheder er jo tvunget til at tage stilling til digitaliseringen på den ene eller anden måde. Det vigtige for os er at komme med nogle konkrete bud på, hvordan man kommer et skridt foran.

Som en del af partnerskaber har Apple og Deloitte i fællesskab lanceret initiativet EnterpriseNext, der gør det let for virksomheder at få ideer til, teste og evaluere mobile løsninger.

Nøgleord

Kontakter

Michael Borges
Tlf. +45 51 39 30 52
micborges@deloitte.dk

Billeder

Download
Michael Borges
Michael Borges
Download
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Michael Borges er partner i Deloitte og ekspert i digital innovation.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum