Appel til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg: Stop de urimelige sager om transportegnethed ved dyretransport
1.2.2021 10:47:35 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Ved et foretræde den 28. januar 2021 for politikerne i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har ITD opfordret politikerne i udvalget til at sikre retfærdighed og konkret at presse på for at revurdere sager mod danske chauffører og vognmænd, der er blevet anklaget for at have overtrådt reglerne om transportegnethed af dyr mellem 2017 og 1. oktober 2020.
Baggrunden er, at mange chauffører står anklaget for noget, et bredt politisk flertal siden oktober 2020 er enige om, de ikke skal holdes ansvarlige for. Imidlertid har der i perioden mellem 2017 og oktober 2020 ophobet sig et større antal retssager mod chauffører i forbindelse med transport af levende grise.
Sagerne handler om dyrenes transportegnethed, hvor dyrene ved ankomsten til slagteriet har haft skader. Det er skader, som chauffør og vognmand er blevet gjort ansvarlige for, selvom dyrene i langt de fleste tilfælde allerede havde skaderne, da de kom på lastbilen. For det er svært – ja, praktisk taget næsten umuligt – for selv en højtuddannet og professionel dyretransportør og chauffør at scanne hvert enkelt af de hundredvis af grise, der typisk bliver lastet på bilen. Derfor bør afgørelsen om et dyrs transportegnethed som udgangspunkt ligge hos producenten.
– Målt efter antal transporterede dyr har danske vognmænd og chauffører relativt set ganske få tilfælde af sager om transportegnethed, idet det drejer sig om mindre end en tiendedel promille af de millioner af grise, der hvert år transporteres herhjemme. Det bringer Danmark helt i top, hvad angår sikkerhed og dyrevelfærd i forhold til andre europæiske lande. Så meget desto mere forunderligt er det, at flere hundrede chauffører fortsat er politisigtet for sager, der ligger før oktober 2020 – sager som de i dag som udgangspunkt ikke ville være blevet anklaget for, siger chefkonsulent Anders Jessen, der deltog i foretrædet på vegne af ITD. Med på mødet deltog også SPF-Danmark, der er verdens største transportør af avlsgrise og smågrise.
Meldingen fra ITD og SPF blev vel modtaget af medlemmerne i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, og René Christensen, Dansk Folkeparti, vil nu på udvalgets vegne bede Fødevareminister Rasmus Prehn (S) om en kommentar til sagen.
Kontakter
Nicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
FDE Fonden udpeger nyt bestyrelsesmedlem17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden har udpeget advokat Claus Guldager som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser advokat Anders Hjulmand, der fratræder efter at have siddet i fondens bestyrelse siden etableringen i 2009.
Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg11.9.2026 17:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.
Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler10.9.2026 17:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Seden Skole i Odense mødte torsdag ind til en skoledag lidt ud over det sædvanlige, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne lagde vejen forbi. Fra førerhuset kunne børnene selv opleve, hvorfor det er så vigtigt, at man placerer sig rigtigt omkring lastbilerne i trafikken.
Lastbilkaravanen sætter sikker cykling på skoleskemaet9.9.2026 16:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Ringsted Kommune vil have flere børn til at vælge cyklen på vej til skole. Onsdag fik eleverne på Byskovskolen Benløse derfor trafiksikkerhed helt tæt på, da trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen rullede ind med store lastbiler og praktiske øvelser.
Hinnerup-elever i førersædet til Lastbilkaravanen8.9.2026 17:45:59 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Rønbækskolen i Hinnerup så tirsdag udsynet fra lastbilchaufførens sæde, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen rullede ind på skolen. Her spillede en række lokale chauffører en helt central rolle i undervisningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
