App flytter fremtidens mode hjem i din stue
25.1.2021 13:02:55 CET | VIA University College | Pressemeddelelse

Det plejer at være modeugen i København, der danner rammen om nyuddannede designeres fremvisning af deres kollektioner. Men i år bliver det anderledes.
Under titlen SUSTAIN:AR inviterer dimittender fra VIA Design og Business til virtuel fremvisning af deres bud på fremtidens bæredygtige mode. Det hele foregår gennem en specialudviklet app, der benytter augmented reality til at fremvise de enkelte designs – og gennem appen kan man således se modellerne stå foran sig i sin egen stue, og man kan nærstudere tøjet 360 grader rundt.
”Vi har en lang tradition for at fremvise årets mest talentfulde designere til et stort modeshow. Sidste år afprøvede vi både virtual reality og augmented reality til at promovere designerne, og det var en stor succes. Derfor har vi besluttet at tage den skridtet videre i år og få specialudviklet en app, så vi kan coronasikre fashion eventen ved at flytte den hjem til tilskuerne,” fortæller Susanne Gram Thrane, der er lektor på VIA Design og Business.
Bæredygtighed som tema
De 17 talenter er udvalgt af en jury, og deres designs har bæredygtighed som det overordnede tema. Herunder er de 24 outfits inddelt i fem undertemaer, der blandt andet omfatter aktivisme, bæredygtige materialer, fleksibilitet i forhold til størrelser og konstruktion og udfordring af kønsidentitet.
”Det er de senere år blevet tydeligt for hele mode- og livsstilsbranchen, at vi ikke kan blive ved med at producere på den måde, vi hidtil har gjort. Derfor er det vores opgave som uddannelsesinstitution at klæde fremtidens designere på til at skabe en mere bæredygtig branche – og jeg er virkelig imponeret over diversiteten i de koncepter, vores dimittender arbejder med,” fortæller Susanne Gram Thrane.
Tilbage til naturen
Blandt de udvalgte designere er 24-årige Malthe Brydegaard Skram, der har fået inspiration til sin kollektion fra opvæksten på Lolland.
”Min inspiration er slow living – vi skal tilbage til naturen og det mere simple. Mine designs er lavet i 100 procent rene naturmaterialer, og mit fokus har været, at det skal have lang levetid. Vi skal væk fra, at tøjet kun lever én sæson og er produceret uden tanke på miljøet. Som nye designere har vi et ansvar, og det er virkelig fedt at få mulighed for at vise, at vi tager det ansvar seriøst,” fortæller han og fortsætter:
”Det har samtidigt været super interessant at arbejde med den nye AR-teknologi. Jeg tror virkelig, det er fremtiden. Det er jo endnu en måde at forlænge levetiden på – at både designs, men også selve fremvisningen af det kan leve i lang tid efter.”
Fremtidens mode- og livsstilsbranche
Appen SUSTAIN:AR bliver frit tilgængelig for alle, og modebranchen og unge modeinteresserede inviteres ind til en online talk onsdag den 3. februar.
”Dette tiltag repræsenterer på flere måder fremtidens mode- og livsstilsbranche. Vi har bæredygtighed og ansvarlig produktion som tema, og anvender teknologi, i form af augmented reality til at kommunikere budskabet. Vores dimittender skal være branchens fremtidige forandringsagenter med viden og kompetencer inden for både design, bæredygtighed og teknologi, og det er SUSTAIN:AR et godt eksempel på,” mener Pia Vejrup Larsen, der er uddannelsesleder for Fashion Design.
Om SUSTAIN:AR
- Gennem appen SUSTAIN:AR fremviser 17 designtalenter fra VIA Design og Business deres kollektioner. Det fungerer ved at bruge såkaldt augmented reality til at fremvise en avatar, der er iført tøjet. Avataren kan gennem appen ses lige der, hvor modtageren befinder sig, og man kan komme 360 grader rundt og nærstudere tøjet.
- Appen SUSTAIN:AR er lavet til iOS og vil være tilgængelig i App Store fra den 28. januar 2021.
- Onsdag den 3. februar kl. 12.00 afholdes en online talk med fokus på bæredygtighed og teknologi i designbranchen, og her præsenteres appen yderligere. Både branchen og andre modeinteresserede er inviteret – tilmelding her.
- De udvalgte designs har alle bæredygtighed som det overordnede tema og er desuden delt op i fem undertemaer – Earth First, der handler om bæredygtige materialer, Rebound, der er inspireret af sport gennem tiden, Reshaping, som fokuserer på form og funktionalitet, Designtivism, der er et opråb om problematikker i verden og Animus:Anima, der udfordrer kønsidentitet.
Læs mere om SUSTAIN:AR her www.via.dk/lookbook
Kontakter
Susanne Gram Thrane
Lektor på VIA Design og Business.
T: 31 20 88 23
E: sugt@via.dk
Billeder




Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
Positive ansøgertal til sundhedsuddannelser i SUND+ i Herning15.3.2026 15:23:59 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 15. marts lander ansøgertallene via kvote 2 til landets videregående uddannelser. Og for Aarhus Universitet og VIAs sundhedsuddannelser i Herning ser resultatet lovende ud.
9.416 kvote 2-ansøgninger til VIA15.3.2026 14:16:54 CET | Pressemeddelelse
Lærer- og sygeplejerskeuddannelsen hos VIA har i år modtaget flere kvote 2-ansøgninger end i fjor, ligesom VIAs nye uddannelse til radiograf kommer flot fra start.
Fire kommuner fortsætter det gode samarbejde med VIA University College om skolebaseret læreruddannelse i Skive4.2.2026 15:32:43 CET | Pressemeddelelse
Skive, Viborg, Thisted og Morsø Kommuner fortsætter samarbejdet med VIA University College om den skolebaserede læreruddannelse i Skive. Ordningen har vist sit værd og skal fortsat bidrage til at rekruttere og fastholde flere lærerstuderende – og på sigt mindske manglen på uddannede lærere i kommunernes skoler.
VIA og AU i nyt tæt samarbejde: Vil tiltrække flere ingeniørstuderende til regionen29.1.2026 15:42:26 CET | Pressemeddelelse
Et nyt strategisk partnerskab mellem VIA University College og Aarhus Universitet skal gøre Region Midtjylland mere attraktiv for både danske og internationale ingeniørstuderende.
12 meter højt og 50 ton tungt: Markant kunstværk flytter ind foran VIA i Horsens26.11.2025 11:06:18 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 1. december indvies kunstværket 'Matter of Void' foran VIA University College i Horsens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
