Apotekerne støtter indsatsen med opsporing af type 2-diabetes
11.11.2021 10:55:36 CET | Danmarks Apotekerforening | Pressemeddelelse
Type 2-diabetes er en sygdom i vækst. Omkring 252.000 danskere har allerede sygdommen, og antallet ventes at stige til 420.000 i 2030. Type 2-diabetes kan føre til en lang række forskellige følgesygdomme, der har store konsekvenser for den enkeltes livskvalitet og for samfundet økonomisk. Diabetesforeningen anslår, at diabetes årligt koster det danske samfund 31,8 milliarder kroner, og følgesygdomme står for ca. 60 procent af udgifterne.
Denne udfordring er apotekerne aktivt med til at løse i samarbejde med Diabetesforeningen. I anledning af Verdens Diabetesdag kan man således tage en gratis risikotest og få råd og vejledning om kost, motion og type 2-diabetes på 94 apoteker landet over. Det foregår lørdag den 13. november, fordi Verdens Diabetesdag i år falder på en søndag, hvor mange apoteker holder lukket.
Jo hurtigere type 2-diabetes opdages, desto bedre kan man forebygge følgesygdomme. Ifølge Diabetesforeningens beregninger er mindst fire ud af ti personer med type 2-diabetes ramt af følgesygdomme, mens 35 procent allerede har udviklet dem, når de får stillet diagnosen. Når 76.000 danskere endnu ikke ved, at de har type 2-diabetes, bliver det tydeligt, hvor vigtigt arbejdet med opsporingen er.
Ved tidligere kampagner tog flere end 30.000 danskere risikotesten, og mere end halvdelen af dem blev efterfølgende anbefalet at søge egen læge, da de var i høj risiko for at udvikle eller allerede havde type 2-diabetes.
Diabetesforeningens hjemmeside viser, hvor arrangementerne bliver afholdt. Testen kan også tages online på diabetes.dk/risikotest.
Fakta:
Type 2-diabetes i Danmark:
- Ca. 252.000 danskere har type 2-diabetes.
- I 2030 ventes antallet at være steget til 420.000 danskere med type 2-diabetes.
- 76.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes.
- 360.000 danskere skønnes at have forstadie til type 2-diabetes (prædiabetes). Af dem udvikler 30-40 procent type 2-diabetes inden for 3,5 år.
- Diabetes koster det danske samfund 31,8 milliarder om året.
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Apotekets medicinpriser er faldet til historisk lavt niveau21.8.2026 15:33:43 CEST | Pressemeddelelse
Priserne på apoteksforbeholdt medicin i Danmark var i 2. kvartal de laveste nogensinde.
Apotekerne har valgt ny formand8.6.2026 15:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Apoteker Mads Haaning er valgt til ny formand for Danmarks Apotekerforening.
Apotekerne er klar til at bidrage til et sundt Danmark med fri og lige adgang i hele landet2.6.2026 16:44:44 CEST | Pressemeddelelse
Apotekerforeningen hilser den nye regering velkommen og ser frem til at bidrage til visionen i regeringsgrundlaget om, at alle skal have mulighed for at leve længe med et godt helbred og have adgang til hurtig behandling af høj kvalitet.
Alle skal have råd til medicin19.3.2026 14:39:20 CET | Pressemeddelelse
Apotekernes formand er tilfreds med, at der i valgkampen er kommet fokus på, at alle skal have råd til nødvendig medicin. Han foreslår at fremskynde den digitale abonnementsordning.
Apotekerne er klar til sundhedstjek11.3.2026 12:16:18 CET | Pressemeddelelse
Apotekerne tager positivt imod Moderaternes nye sundhedspolitiske udspil, der lægger op til at udnytte apotekernes kompetencer i det forebyggende arbejde i form af sundhedstjek og tests. Apotekerne er klar til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
