Det Danske Filminstitut

'Apolonia, Apolonia' vinder hovedprisen på IDFA

Del
Lea Glob's dokumentarfilm 'Apolonia, Apolonia' har torsdag aften modtaget hovedprisen på verdens vigtigste dokumentarfestival: IDFA – International Documentary Filmfestival Amsterdam.
Still fra filmen
Still fra filmen

'Apolonia, Apolonia' har siden verdenspremieren i festivalens internationale hovedkonkurrence været centrum for stor international opmærksomhed. Festivaljuryen har nu overrakt Lea Glob prisen for bedste film ved aftenens awardshow.

Med et anakronistisk bohememiljø og det parisiske kunstakademi som bagtæppe følger publikum over en periode på 13 år den unge Apolonias personlige og kunstneriske udvikling – fra den tidlige pleje af et ungt talent, til hun tager springet ud i den kommercielle kunstverden. Filmen er en coming-of-age historie, der tager et eksistentielt dyk ned i en ung kvindes tanker om seksualitet, kunst, idealisme og kærlighed.

'Apolonia, Apolonia' er Lea Globs første lange dokumentar som soloinstruktør. Sammen med medinstruktør Petra Costa vandt hun Nordic Dox prisen for ’Olmo and the Seagull’ ved CPH:DOX i 2014, hvor hun også modtog Reel Talent-prisen. Sammen med Mette Carla Albrechtsen instruerede hun ’Venus’ (2016), der omhandler ungt kvindeligt begær. Filmen blev vist på IDFA samme år.

Lea Glob er uddannet dokumentarfilminstruktør fra Den Danske Filmskole i 2011. Hendes afgangsfilm ’Mødet med min far Kasper Højhat’ (2011) blev nomineret til en Robert.

Sidsel Lønvig Siersted har produceret 'Apolonia, Apolonia' af for Danish Documentary Production med støtte fra Filminstituttet.

IDFA-festivalen løber frem til den 20. november. Læs mere på festivales hjemmeside.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Still fra filmen
Still fra filmen
Download
Instruktør Lea Glob.
Instruktør Lea Glob.
Download
Plakat til filmen
Plakat til filmen
Download

Information om Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55
1123 København K

+45 3374 3400https://www.dfi.dk/

Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.

Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye