Kræftens Bekæmpelse

A.P. Møller Fonden støtter Kræftpatienternes Hus i Nuuk

Del

En kommende kræftrådgivning i Nuuk skal være centrum for indsatsen mod kræft i Grønland. A.P. Møller Fonden donerer 10 mio. kroner til opførelsen.

Foto: Unsplash.com
Foto: Unsplash.com

Et rådgivnings- og foreningshus for kræftramte og pårørende i Grønland er et skridt nærmere realisering, efter en bevilling på 10 mio. kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har støttet projektet.

Placeret tæt ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, hvor al kræftbehandling i Grønland finder sted, giver Kræftpatienternes Hus mulighed for rådgivning og støtte tæt på behandlingsstedet. Byggeriet er planlagt til at gå i gang i 2023.

A.P. Møller Fonden støtter først og fremmest opførelsen af Kræftpatienternes Hus i Nuuk for at bidrage til bedre rammer for den afgørende rådgivning af grønlandske kræftpatienter, som alle står i en sårbar livssituation.

Stigende antal kræfttilfælde i Grønland
Projektet ledes af Neriuffik, den grønlandske landsforening for kræftpatienter, og Kræftens Bekæmpelse. Efter opførelse ejes Kræftpatienternes Hus af Neriuffik.

- Bidraget fra A.P. Møller Fonden vil betyde et kvantespring i hjælpen til kræftramte og deres pårørende i Grønland. Huset er en tiltrængt fornyelse, der vil sikre, at borgere i Grønland om få år får glæde af en kræftrådgivning, der både indholdsmæssigt og arkitektonisk imødekommer deres behov, siger Elisabeth Lynge Hansen, bestyrelsesformand i Neriuffik.

Erfaringer fra de danske kræftrådgivninger ’Livsrum’ viser, at rådgivninger placeret tæt ved hospitaler betyder, at flere patienter deltager i rådgivningstilbud tidligere i deres sygdomsforløb, herunder også flere socialt sårbare patienter.

Centrum for indsats mod kræft
Kræftpatienternes Hus skal være mere end blot en rådgivning: Det skal være centrum for indsatsen mod kræft i Grønland. Huset skal understøtte forebyggelse og tidlig diagnostik og sikre mere sammenhæng i behandlingsforløbet.

- Vi er taknemmelige for den store støtte fra A.P. Møller Fonden, der vil komme mange kræftpatienter og pårørende i Grønland til gavn. Et stigende antal grønlandske borgere diagnosticeres med kræft, og dødeligheden er dobbelt så høj som i Danmark. Det er derfor afgørende at forbedre forholdene for kræftramte, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Ambitionen er, at aktiviteterne i huset vil styrke forebyggelse af kræft i Grønland. Huset vil både rumme fysiske og digitale rådgivningstilbud, så også borgere i bygder og yderdistrikter kan få specialiserede ydelser og rådgivningstilbud.

Ud over A.P. Møller Fonden har Knæk Cancer, Landsindsamlingen i Grønland og den nordatlantiske pulje støttet projektet. Det grønlandske selvstyre har stillet grunden til rådighed og givet midler til at nedrive den nuværende bebyggelse.


Kræftpatienternes Hus i Nuuk er:

1. kræftrådgivning til patienter
2. åbne, hjemlige og rolige rum, hvor patienter og pårørende kan opholde sig
3. aktiviteter og tilbud
4. initiativer, der understøtter rettidig diagnostik af kræft
5. aktiviteter, der forebygger kræft i Grønland
6. faciliteter, der muliggør digitale indsatser til kræftramte og deres pårørende
7. Neriuffiks forenings- og administrationsmæssige aktiviteter

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Unsplash.com
Foto: Unsplash.com
Download

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum