Antallet af voldskader falder for femte år i træk

I 2015 blev der registreret 11.732 voldsskader på de danske skadestuer, det langt færre end tidligere år. Det viser undersøgelsen Vold i Danmark 2015 – belyst ved tal fra skadestuerne, som er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd (DKR) og foretaget af Rambøll.

Det fald, der over en årrække ses af skadestuetallene, bekræftes af andre kilder, der også indikerer, at volden er på et lavere niveau i dag end for ti år siden.   

Det er vanskeligt at få det fulde billede af volden i Danmark. Det skyldes især, at mere end halvdelen af volden ikke anmeldes til politiet. Skadestuetal kan supplere politiets anmeldelsestal og offerundersøgelser, men tallene er også behæftet med registreringsusikkerhed, blandt andet på grund af ændringer i registreringspraksis og sygehussammenlægninger.  

Volden er ikke mere alvorlig

Undersøgelsen viser, at stump vold er den mest dominerende voldsform, der udgør over 80 % af alle voldsskader på de danske skadestuer.            

- Tallene tyder ikke på, at volden er blevet mere alvorlig eller at der er mere knivvold i dag end tidligere. Det er vigtige budskaber at få ud, da den almindelige opfattelse er, at det går den forkerte vej. Og der er ikke noget der tyder på, at det går den forkerte vej, siger analytiker i DKR Rannvá Møller Thomsen.

Mænd dominerer tallene. For hver kvinde, der bliver behandlet for voldsskader på et af landets skadestuer, bliver der samtidig behandlet to mænd. Der er desuden store forskelle på volden mod mænd og kvinder. Kvinder er i højere grad udsat for vold i hjemmet af deres samlevere, familie eller bekendte. Mænd er i højere grad udsat for vold på offentlige steder, og de kender i mindre grad voldsudøveren.

Volden har store konsekvenser

Undersøgelsen dokumenterer, at vold har store konsekvenser – både for det enkelte voldsoffer og for samfundsøkonomien.

Ambulante sygehusbesøg stiger 15-60 % i de første tre måneder efter voldshændelsen afhængig af skaden. Desuden medfører de fleste typer af skader flere sygehusindlæggelser de første tre måneder efter voldshændelsen. Den største stigning ses hos ofre, der har fået knoglebrud eller knoglefrakturer. Her stiger antallet af sygehusindlæggelser med knap 60 % i de tre første måneder efter voldshændelsen.

Kontakt til psykiatrien øges også i op til ni måneder efter en voldsskade, ligesom antallet af uger på sygedagpenge stiger.

- Tallene viser, at vold ikke bare har store individuelle omkostninger for ofrene, men også er dyrt samfundsøkonomisk. Der er derfor nok af incitamenter til at forebygge vold, siger Rannvá Møller Thomsen.

For unge mænds vedkommende er det typisk i nattelivet, hvor der er alkohol involveret, at volden opstår. Der er ingen enkle løsninger til at stoppe vold i nattelivet, men der er flere tiltag, der både herhjemme og i udlandet har vist positive resultater i forhold til at stoppe vold i nattelivet:

• At de lokale aktører tænkes ind i arbejdet med at skabe et trygt og sikkert natteliv, bl.a. dørmænd, udskænkningspersonale, politi, natteravne og forældre mv.
• At dørmænd og barpersonale er uddannet i konflikthåndtering, så de kan aflæse gæsterne, handle og undgå at konflikter optrappes.
• En ansvarlig udskænkningspolitik på diskoteker og barer, da alkohol kan have en selvstændig effekt på voldskriminalitet.
• Politiet bør være synligt på de tidspunkter og steder, hvor der er en forhøjet risiko for voldsepisoder.

Vold mod kvinder sker, som nævnt, oftest i nære relationer fx parforhold. Familier, der lever med vold, kan få akut og længerevarende hjælp fra forskellige offentlige myndigheder, herunder kommune, politiet, sundhedsvæsnet og Statsforvaltningen. De kan også henvende sig til private organisationer som Landsforeningen af kvindekrisecentre (LOKK) samt Mødrehjælpen.

Det er vigtigt at sætte fokus på tidlig forebyggelse af vold, inden problemet opstår. Kærestevold i de unge år øger risikoen for gentagne gange at blive udsat for vold i parforholdet. I 2015 udgav DKR i samarbejde med LOKK, Bryd Tavsheden og Dialog mod Vold et gratis undervisningsmateriale, der har fokus på at klæde de unge på i forhold til emner som konflikthåndtering, kommunikation og grænsesætning. Materialet kan findes på http://www.dkr.dk/vild-elevhaefte

 

For yderligere information kontakt:

Analytiker i Det Kriminalpræventive Råd Rannvá Møller Thomsen, 45 15 36 62 / 61 71 16 83, rmt@dkr.dk