Antallet af ubrugte studenterhuer fra hovedstadsområdet stiger

Størstedelen af de unge i hovedstadsområdet tager en studentereksamen efter folkeskolen. Men fem år efter studenterhuen blev sat på hovedet i 2015, var 2.729 studenter fra hovedstadsområdet endnu ikke i gang med en uddannelse. Det er en markant stigning sammenlignet med de 1.527 unge, der afsluttede en studentereksamen to år tidligere i 2013, og endnu ikke var i gang med eller havde gennemført en uddannelse fem år efter.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri, DI.

- Der er lige nu brug for tekniske højtuddannede og teknisk faglærte medarbejdere, og de ufaglærte studenter er derfor en arbejdskraftreserve, som vi skal have uddannet. Det kan både være en videregående uddannelse, men en erhvervsuddannelse kan også være et godt bud til denne gruppe, siger næstformand for DI Hovedstaden Kenneth Aaby Sachse.

Bykommunerne er de kommuner, som har den største procentdel af studenter, der ikke er igang med eller har gennemført en kompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen. Samtidig er bykommunerne de kommuner, hvor færrest unge vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Det vidner ifølge formanden om, at der skal øget fokus på vejledningen af de unge.

- Når vi ser sådanne tal, får det mig til at gentage DI Hovedstadens mangeårige mærkesag om, at alle kommuner bør se mod obligatorisk erhvervspraktik og få mere praksis i undervisningen i folkeskolen. Når så stor en procentdel ikke bruger studenterhuen til en videregående uddannelse, og når så få vælger en erhvervsuddannelse, skal vi virkelig tage det til efterretning, siger Kenneth Aaby Sachse.

I Egedal og Vallensbæk var knap 9 procent af de unge, der fik en studentereksamen i 2013, endnu ikke i gang med en uddannelse fem år senere. Det tal er for studenterårgangen fra 2015 nu steget til henholdsvis 21 og 15 procent i de to kommuner. I København er tallet steget fra 16 procent af studenterne fra 2013 til næsten 26 procent af dem, der fik deres studentereksamen i 2015.

Udover at se på, hvad vi kan gøre anderledes i folkeskolen, er det ifølge næstformanden også vigtigt, at gymnasiet bliver bedre til at vise studenterne vej til uddannelser, der er efterspurgt af virksomheder. Især bliver det vigtigt at skabe nye muligheder i gymnasiet, som kan vise vej til erhvervsuddannelser og praksisrettede videregående uddannelser. Og det er en bunden opgave, mener næstformanden:

- Vi mangler faglærte nu og kommer til at mangle faglærte fremover. De ufaglærte studenter rummer et stort potentiale, så gymnasierne er nødt til i højere grad lave mere praksisnær undervisning og have et bedre samspil med erhvervslivet for at vise studenterne vej til uddannelser, der er højt efterspurgt af virksomhederne.

På landsplan var knap 17 procent af de 46.000 unge, der tog en studentereksamen i 2015, efter fem år endnu ikke i gang med eller havde gennemført en uddannelse.

Følg Dansk Industri på: