Antallet af fremtidsfuldmagter er stødt stigende siden loven om fremtidsfuldmagter trådte i kraft i 2017. I 2021 blev der oprettet 53.777 fuldmagter, mens tallet for 2022 er 75.885.

Det svarer til en stigning på 41% på bare et år. Siden loven trådte i kraft i september 2017, har der været en markant udvikling fra 2.436 fuldmagter i 2017 til 75.885 fuldmagter i 2022. Det svarer til en stigning på hele 3.015%.

Det viser tal fra Tinglysningsretten, der opgør statistik over antallet af nyoprettede fremtidsfuldmagter.

Fremtidsfuldmagter og testamenter

Fremtidsfuldmagter og testamenter er begge vigtige juridiske dokumenter. Hvor et testamente træder i kraft, når en person dør, har en fremtidsfuldmagt virkning indtil dødsfaldet. Fremtidsfuldmagten fastlægger, hvem der skal varetage en persons økonomiske og personlige forhold i tilfælde af, at personen ikke længere selv kan varetage sine egne interesser på grund af sygdom.

På trods af, at de to dokumenter er “lige vigtige”, er udviklingen for fremtidsfuldmagter langt mere fremtrædende end udviklingen for testamenter. For først gang nogensinde blev der i 2021 oprettet flere fremtidsfuldmagter end testamenter. Denne tendens blev endnu mere markant i 2022. Det undrer advokat Ulrik Grønborg fra MinAdvokat sig over.

“Tallene er meget overraskende, men det er glædeligt at se, at danskerne i højere og højere grad har taget muligheden for at oprette fremtidsfuldmagter til sig”, siger Ulrik Grønborg og fortsætter:

“Udviklingen for testamenter er dog slet ikke i nærheden af udviklingen for fremtidsfuldmagter, hvilket undrer mig, fordi de to juridiske dokumenter er gode supplementer til hinanden. Man kan med fordel oprette testamentet og fremtidsfuldmagten samtidig, idet man skal forbi notaren med begge dokumenter. Hvis man vil lave en fremtidsfuldmagt, bør man også overveje testamente”, mener advokaten.

Dårlige formuleringer resulterer i hele og delvise afvisninger

Når en fremtidsfuldmagt bliver aktuel som følge af opretterens sygdom, og derfor skal “aktiveres”, er det myndighederne, der tager stilling til, om fremtidsfuldmagtens indhold kan godkendes. Der har desværre været en række konkrete sager, hvor myndighederne vurderede, at fremtidsfuldmagterne var så uklart formulerede, at hele eller dele af fremtidsfuldmagten blev afvist.

“Det er særligt ærgerligt, hvis fremtidsfuldmagten ikke kan godkendes af myndighederne, for når fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft, vil opretteren typisk ikke længere være i stand til at underskrive dokumenter. Det er derfor for sent at rette fejlene i fremtidsfuldmagten”, fortæller Ulrik Grønborg.

“Der er et eksempel fra 2021, hvor myndighederne afviste at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft, fordi indholdet var for kortfattet. Der stod blot, at ægtefællen skulle have fremtidsfuldmagt, men intet om, hvilke økonomiske og personlige forhold, der var omfattet af fuldmagten. Det var ikke præcist nok.”

I en fremtidsfuldmagt bør det være specificeret, hvad fuldmægtigen må gøre på opretterens vegne, herunder eksempelvis om huset må sælges, om der må ydes gaver til børn, og om fuldmægtigen må repræsentere opretteren overfor offentlige myndigheder.

“Fremtidsfuldmagten er et vigtigt dokument. Hvis man vil være sikker på at undgå fejl og forglemmelser, bør man kontakte en advokat, der kan stå for oprettelsen og den digitale registrering af fremtidsfuldmagten”, anbefaler Ulrik Grønborg.