Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

ANTALLET AF DYREVÆRNSSAGER EKSPLODERER: FLERE ANMELDER SIG SELV FOR DECIDERET MISRØGT

Del
Dyreværnet, som er en af Danmarks ældste dyreværnsorganisationer, har på blot to år oplevet en firdobling af dyr hentet fra anmeldte adresser. Det er nu så grelt, at visse ejere anmelder sig selv, når de ikke længere kan tage vare på deres egne dyr.
14 hunde hentet fra en dyreværnssag i 2014.
14 hunde hentet fra en dyreværnssag i 2014.

Skelettynde hunde, kaniner, der har boet i indkøbsvogne og katte, der er efterladt. Dette syn er dagligdagen for Dyreværnets udrykningsleder, Nina Amdi Carlsen, der er ansvarlig for at varetage de tusindvis af anmeldelser, som Dyreværnet modtager hvert eneste år.

- Hvor vi i 2012 hentede 139 dyr fra dyreværnssager, hentede vi intet mindre end 503 dyr i 2014. Og mens vi i 2012 fik mellem 3 – 5 anmeldelser om misrøgt af kæledyr dagligt, så er det tal desværre steget til over det dobbelt. Så vi har virkelig noget at se til, fortæller den ophængte udrykningsleder Nina Amdi Carlsen.

Det er både pårørende, naboer og andre bekymrede borger der tyer til at anmelde misrøgt til Dyreværnet. Men efterhånden kommer der flere anmeldelser, hvor det er ejeren, der anmelder sig selv, fordi de ikke længere kan passe deres egne dyr.

- Der er slet ingen tvivl om, at finanskrisen er en stor del af forklaringen på, at flere dyr bliver udsat for vanrøgt. Folk har sparet, hvor de kunne, og det har definitivt været på både foder og dyrlægebesøg, siger Nina og fortsætter:

 - Vi ser stort set aldrig decideret mishandling af dyr på de adresser, vi tilser. Det vi primært oplever, er ejere, der har mistet grebet om tilværelsen og at det er dyrene, der betaler prisen for det. At folk forsætligt udsætter dyrene for smerte er ikke et syn vi kender. Men at ejerne ikke har hverken midlerne, økonomien eller overskuddet til at tage sig af deres dyr, ser vi desværre oftere og oftere, slutter Nina.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) har i dag udsendt en pressemeddelelse, hvori han meddeler, at han vil sætte gang i et arbejde, der skal se på, hvordan straffene for dyremisrøgt skal skærpes. I dag starter Dyreværnet en underskriftsindsamling for at bakke op om Fødevareministerens initiativ. Underskriftsindsamlingen kan ses lige her:

http://www.dyrevaernet.dk/underskriftsindsamling.aspx

Dyreværnet fik i 2014 i alt 1.601 dyr ind på internatet i Rødovre. 503 af disse kom fra dyreværnssager, 625 dyr var hittedyr, det vil sige dyr, der enten er løbet væk fra deres ejer eller dumpet som affald på tankstationer, rastepladser og i affaldscontainere, mens 100 dyr blev sat på internatet af politiet. 373 dyr blev indleveret af deres ejer, der grundet tragiske omstændigheder ikke kunne varetage dyrenes behov længere.

For yderligere information kontakt venligst Signe Sehested Lund, direktør for Dyreværnet, på tlf.: 40 30 66 15.

 

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information kontakt venligst Dyreværnets direktør Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15.

Billeder

14 hunde hentet fra en dyreværnssag i 2014.
14 hunde hentet fra en dyreværnssag i 2014.
Download
Denne kanin var ved at dø af forstoppelse. Kaninen kommer fra en dyreværnssag.
Denne kanin var ved at dø af forstoppelse. Kaninen kommer fra en dyreværnssag.
Download
Smertefuld negle hos en hund fra en dyreværnssag.
Smertefuld negle hos en hund fra en dyreværnssag.
Download
Skelettynde hvalpe fra en dyreværnssag.
Skelettynde hvalpe fra en dyreværnssag.
Download

Links

Information om Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr
Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr
Islevdalvej 85
2610 Rødovre

+45 44 94 66 95http://www.dyrevaernet.dk/
Dyreværnet, som blev stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Foreningen driver Danmarks største internat, som er beliggende på Islevdalvej i Rødovre. Dyreværnet har, som den eneste dyreværnsforening i Danmark NO KILL-politik, og alt sættes ind på at redde ethvert dyr fra aflivning. Dyreværnet modtager dyr fra både Politi og Falck, der ofte anbringer både hunde og katte på internatet. Disse kan komme ind som hittedyr eller i forbindelse med dødsfald, fogedsager, indlæggelser eller fængselsophold. Private kan også indlevere deres dyr til internatet. Dyreværnet kører desuden på dyreværnssager året rundt.

Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye