Antallet af cykelture skal tilbage på 2014-niveau
Fra 2014 til 2021 er antallet af cyklister på danske cykelstier faldet næsten 14 procent. Mandag sætter den årlige cykelkonference fokus på, hvad der skal til for at vende udviklingen
- Vi har en fælles ambition om, at flere skal cykle. Det kræver, at vi arbejder tæt sammen på tværs af stat, kommune og organisationer. Vi skal ikke mindst finde løsninger på, hvordan børnene får glæden ved at cykle. Jeg håber, der kommer masser af ideer, forslag og erfaringer ved cykelkonferencen mandag og tirsdag, siger transportministeren Trine Bramsen.
For hver cyklet kilometer bliver det danske samfund mere end 7 kroner rigere. Flere cyklister betyder færre bilister og dermed mindre trængsel og mindre forurening. Cyklisterne bliver sundere og mindre syge.
Ikke mindst i de store byer går det den forkerte vej. I København og Frederiksberg er antallet af cyklede ture faldet fra 33 procent i 2014 til 23 procent i 2021. I Aalborg, Odense og Aarhus er antallet af ture taget på cykel faldet fra 22 procent til 15 procent. Der skal dog tages højde for, at tallene viser andelen af det samlede antal ture, der er foretaget på cykel, og ikke det procentvise fald over tid.
Fakta
- Data kommer fra DTU’s Transportvaneundersøgelse 2021.
-Tallene dækker over 10-85 årige, der har besvaret DTU’s spørgeskema om deres transportvaner.
-Respondenter/data er knyttet til kommuner/byer på baggrund af, at respondenterne har bopæl i kommunen. - Transportministeren har underskrevet en cykeldeklaration sammen med en lang række organisationer og myndigheder, hvor alle forpligter sig til at arbejde for at øge antallet af cyklede ture i Danmark med 20 procent.
- Vejdirektoratet afholder den 5. og 6. september ”Den Nationale Cykelkonference” i Vejle.
- 2022 blev i Infrastrukturplan 2035 udnævnt til Cyklens år, hvor der er et særligt fokus på cykelfremme.
Links
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
114,1 millioner kroner til statslige cykelstier27.6.2025 07:05:59 CEST | Pressemeddelelse
Den statslige cykelpulje har fokus på cykelpendling og supercykelstier, og nu udmøntes der midler til fire cykelprojekter fra den statslige cykelpulje.
71 nye cykelstier på vej over hele landet27.6.2025 07:02:35 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige udmøntning af cykelpuljen sætter penge af til cykelstier. I alt skal der anlægges cykelstier for 682,4 millioner kroner.
Ekspertudvalg klar med anbefalingerne til fremtidens lokale kollektive transport26.6.2025 10:07:39 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark har nu afleveret den sidste delrapport om takster og økonomi samt de endelige anbefalinger om fremtidens lokale kollektive transport.
Invitation til pressemøde om kollektiv transport25.6.2025 15:00:16 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark har nu færdiggjort arbejdet med at afdække mobilitetsbehov i både yderområder og i større byer samt belyse, hvordan nye kollektive transportløsninger kan understøtte mobiliteten i hele landet.
Næste etape af motorvejen til Billund er besluttet25.6.2025 12:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Linjeføringen af den nye motorvej i Midtjylland mellem Give og Billund er fastlagt af forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035. Dermed kan anlægsloven sendes i offentlig høring forud for lovbehandlingen i Folketinget i efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum