Antal lynladere over tredoblet i 2022

Ved udgangen af 2021 var der 243 offentligt tilgængelige lynladepunkter i Danmark. Siden da er flere blevet opsat, og andre udbydere har åbnet deres netværk op, hvilket betyder, at der nu er 784 offentligt tilgængelige lynladepunkter i Danmark.
”Den markante stigning af offentlige ladepunkter er en absolut nødvendighed, hvis vi skal i mål med de grønne ambitioner. Rækkeviddeangst er stadig en faktor, der begrænser køb af elbiler, og flere lademuligheder kan bidrage til at mindske frygten” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører
Bilister i etageejendom og rækkehuse er mest udfordret
De fleste danskere med bil bor i parcelhus, hvor mange nemt kan sætte sin egen ladestander op i garagen og dermed få fuld fleksibilitet. Dog er der stadig over 730.000 danske familier med bil, der bor i enten etagebolig, rækkehus eller lign, der ikke nødvendigvis har samme mulighed for egen ladeboks.
”Hvis bilejere i etageejendom eller rækkehus reelt skal have muligheden for at vælge en elbil næste gang, der skal købes bil, så er det helt afgørende med god mulighed for opladning så tæt på bopælen som muligt – evt. i kombination med mulighed for opladning på arbejdspladsen samt lynladning tæt på.” siger Mads Rørvig
Flere elbiler øger behovet for ladestandere
Antallet af elbiler er vokset kraftigt de seneste år og i oktober 2022 nåede Danmark en milepæl i form af 100.000 elbiler bilbestanden. Samtidig udgjorde elbiler mere end 20 procent af det danske bilsalg i 2022. Denne udvikling skete på trods af et presset bilmarked, som var præget af forsyningsproblemer.

Pressefoto
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørDe Danske Bilimportører
Tlf:30 16 10 04mr@bilimp.dkDe Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
Billeder
Links
Information om Mobility Denmark
Mobility Denmark repræsenterer bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, samt finansierings- og leasingselskaber.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
EU’s bilmarked i vækst28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der var vækst i EU's bilsalg i september, hvor antallet af nyregistrerede personbiler steg med 10 procent, mens salget af elbiler voksede med 20 procent. Tallene viser, at Danmark indtager en topplacering i det europæiske elbilsalg.
Elektrisk milepæl: En halv million elbiler i Danmark24.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske bilbestand har nu rundet 500.000 elbiler. Milepælen vidner om den hastige grønne udvikling på bilområdet gennem de seneste år.
Finanslov 26: Stor skattelettelse til bilkøbere. Branchen jubler!23.10.2025 12:44:59 CEST | Pressemeddelelse
Der er netop indgået en finanslovsaftale mellem Regeringen og Det Konservative Folkeparti, der sikrer over 2 mia. kr. i skattelettelser til bilkøberne i 2026.
Norge sætter tempoet i det nordiske elbilsalg – og Danmark kan tage ved lære14.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norge nærmer sig fuld elektrificering, og Danmark følger stærkt efter. Med de planlagte afgiftsstigninger efter nytår risikerer Danmark dog at miste momentum i den grønne omstilling.
Grønne rekorder i septembers bilsalg – men politisk tøven truer fremgangen1.10.2025 07:29:41 CEST | Pressemeddelelse
I september kørte 9 ud af 10 nye personbiler til private på el, hvilket er ny rekord. Men elbilernes udvikling i Danmark er truet af potentielle afgiftsstigninger ved årsskiftet. Svenske erfaringer illustrerer tydeligt, hvor afgørende politisk opbakning er for den grønne omstilling af bilparken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


