Ansvarlig datahåndtering udløser finanssektorens første D-mærke
Som den første finansielle virksomhed har PensionDanmark opnået D-mærket, som dokumenterer ansvarlig og transparent håndtering af medlemmernes data.
PensionDanmarks medlemmer har fået et håndgribeligt bevis på, at deres personlige data behandles ansvarligt. Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab har nemlig som den første finansielle virksomhed fået tildelt D-mærket.
”Dataetik er et mangeårigt fokus for os som finansiel virksomhed, og med D-mærket får vores medlemmer nu en samlet blåstempling af, at de kan være trygge ved vores håndtering af deres personlige oplysninger. Mærket dokumenterer, at vi overholder en række konkrete kriterier, som kræver, at vi tænker os om og er vores ansvar bevidst. Det giver transparens og tryghed, og det er kerneværdier for os,” siger Flemming Tovdal Schmidt, direktør for Kunder, Kundeservice & IT i PensionDanmark.
D-mærket er en mærkningsordning for ansvarlig dataanvendelse, som er skabt for at tydeliggøre, hvilke virksomheder der udviser digital ansvarlighed, og som forbrugere og kunder dermed kan have tillid til.
For at få tildelt mærket skal en virksomhed overholde en række krav inden for blandt andet dataetik.
”PensionDanmark går forrest, og viser hvordan man bør arbejde professionelt og transparent med digital ansvarlighed i forhold til kunder i almindelighed og inden for forsikrings- og pensionsbranchen i særdeleshed. Den digitale ansvarlighed er forankret i selskabets direktion og bestyrelse, og det giver en høj grad af tryghed for medlemmer og andre interessenter, som kan have tillid til, at data behandles ansvarligt,” siger Mikael Jensen, direktør i D-mærket.
Ud over at være den første finansielle virksomhed til at modtage D-mærket er PensionDanmark den kun anden af de største virksomheder – den såkaldte Gruppe IV – til at modtage mærket.
Hos Forbrugerrådet Tænk, som står Bag D-mærket sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Industriens Fond glæder man sig over, at mærket vinder frem blandt virksomheder på tværs af branche og størrelse.
”Det er meget positivt, at PensionDanmark bakker op om den nye mærkningsordning og på den måde er med til at sikre forbrugertrygheden og en højere it-sikkerhed i vores samfund generelt” siger Anette Høyrup, chefjurist hos Forbrugerrådet Tænk og medlem af D-mærkets styregruppe.
Kontakter
Jacob TherkelsenKommunikations- og pressechefPensionDanmark
Tlf:+45 31 12 67 08jth@pension.dkBilleder
PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 815.000 medlemmer beskæftiget i 21.500 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Fremtidens sundhedsordning: PensionDanmark lancerer online fysioterapi15.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digital tilgang skal gøre det hurtigere og mere fleksibelt at få behandling for fysiske skader. Samtidig udgør skader i bevægeapparatet knap 4 ud af 10 førtidspensionstilkendelser hos PensionDanmark, som nu introducerer Online Fysioterapi.
PensionDanmark vil opspore flere med læse- og skriveudfordringer: kontakter 13.000 virksomheder21.3.2024 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark lancerer informationskampagne til mere end 13.000 virksomheder. Målet er at opspore flere med læse- og skriveudfordringer, og her kan det digitale opsporingsværktøj, læsogskrivbedre.dk, lette vejen.
Byggesektoren benytter sig i stigende grad af grøn efteruddannelse12.3.2024 09:12:57 CET | Pressemeddelelse
Flere og flere efteruddanner sig til grønne kompetencer i byggesektoren. Således er aktiviteten i brugen af grønne AMU-kurser i Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond steget med 143 % fra 2022 til 2023. Det viser nye tal fra PensionDanmark.
Continued Progress in 2023 results in increased pensions1.3.2024 09:00:00 CET | Press release
A return of DKK 23 billion in 2023 contributes to the ongoing increase in PensionDanmark's payouts to pensioners, which is expected to rise by 250 percent from 2010 to 2030.
Fortsat fremdrift i 2023 giver større pensioner1.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
23 mia. kr. i investeringsafkast for 2023 bidrager yderligere til de løbende stigninger i udbetalingerne til PensionDanmarks pensionister, som ventes at stige med 250 procent fra 2010 til 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum