Ansøgningsfrist nærmer sig: 10,9 mio. kr til projekter på landet
Ansøgningsfristen for årets første ansøgningsrunde af Erhvervsministeriets landdistriktspulje er ved at nærme sig. Puljen er åben for ansøgninger for i alt 10,9 mio. kr. til nye forsøgsprojekter i landdistrikterne, projekter på de små øer samt forsknings- og informationsprojekter, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Det er erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) som har fastlagt fordelingen af Landdistriktspuljens midler. Med årets anden ansøgningsrunde udmønter Landdistriktspuljen dels 2,5 mio. kr. til projekter, der kan bidrage til at forbedre levevilkårene i de små øsamfund, og dels 5,4 mio. kr. til forsøgsprojekter i landdistrikterne, der kan fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning eller lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne. Derudover er der afsat 3 mio. kr. til forsknings- og informationsprojekter, der belyser landdistrikternes udviklingsvilkår og informerer om udviklingsmulighederne i landdistrikterne.
Landdistriktspuljen, som har eksisteret igennem en længere årrække, bidrager til at skabe liv og aktivitet, mener Landdistrikternes Fællesråd.
- Landdistriktspuljen er et vigtigt virkemiddel i forhold til at stimulere bosætning, beskæftigelse og ikke mindst det gode liv på landet, siger formand Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Udviklingen i landdistrikterne kommer ikke af sig selv, mange mennesker engagerer sig og yder hver dag en kæmpe indsats for fællesskabet. Derfor håber jeg, at mange ildsjæle, kommuner og andre interesserede vil søge om støtte fra Landdistriktspuljen.
I årets første ansøgningsrunde for forsøgsprojekter prioriteres projekter inden for temaet ”Nye veje til service, erhverv og velfærd - afprøvning af nye samarbejdsformer mellem erhvervsliv, civilsamfund og offentlige aktører” og forsknings- og informationsprojekter prioriteres inden for temaet ”Fremtidens arbejdsmarked i landdistriktsperspektiv”.
Ansøgninger skal være Erhvervsstyrelsen i hænde inden 15. marts kl. 12.00.
Læs mere om puljen og find ansøgningsskemaer og vejledninger på Erhvervsstyrelsens hjemmeside Liv og Land
Aftalebaseret støtte til aktører i landdistrikterne
Landdistriktspuljen støtter desuden tre organisationer: Sammenslutningen af Danske Småøer, der er interesseorganisation for de 27 danske småøer, Landdistrikternes Fællesråd, der varetager fælles opgaver og interesser for landdistrikter og yderområder, og slutteligt Food Organisation of Denmark, som er et offentligt-privat partnerskab.
Støtten til Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer øges i år med 300.000 kr. til 1,5 mio. kr. til begge organisationer. "Begge organisationer leverer et vigtigt stykke arbejde for udviklingen af landdistrikterne", skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
- Jeg glæder mig over, at erhvervsminister Brian Mikkelsen med udmøntningen af Landdistriktspuljen viser, at regeringen støtter vores arbejde for at skabe bedre muligheder for at bo og leve i hele Danmark, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd er national sparringspartner for Folketinget og centraladministrationen og formidler i den forbindelse relevante informationer omkring puljer, aktiviteter og lignende.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 61 16 46 58, mail eoe@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum