Ansat blev dømt for overgreb i psykiatrien: Nu fortæller TV 2 offerets historie
Da Rebekka Elnegaard Wiede som 11-årig udviklede psykiske problemer og kom i kontakt med psykiatrien, havde hendes familie aldrig forestillet sig, hvor det skulle ende.
Mere end et årti efter har Rebekka oplevet adskillige diagnoser, skiftende behandlingsforløb, en hjerneskade samt svigt og overgreb i psykiatrien. Nu foldes hendes historie ud i den nye TV 2-dokumentar 'Hold mig fast. Før jeg forsvinder'.
Rebekkas historie fortælles gennem interviews med hendes mor, stedfar og lillebror. Men i mange af årene med psykisk sygdom har Rebekka også skrevet dagbog og lavet videodagbog. Begge dele bliver brugt i dokumentaren til at få et indblik i Rebekkas egne tanker, som hun på grund af en hjerneskade ikke længere selv kan fortælle om i interviews.
Flest selvmord under indlæggelse
Som 20-årig havde Rebekka haft det svært i mange år. Men værst blev det i 2019, da en ansat på en lukket psykiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital begik et seksuelt overgreb på den selvmordstruede Rebekka. Den pågældende sosu-assistent var ansat som skærpet fastvagt for at passe på Rebekka.
Manden blev fyret og er siden blevet dømt i både by- og landsretten for overgrebet. Ikke lang tid efter overgrebet forsøgte Rebekka at tage sit eget liv, der gjorde, at hun endte i respirator. Hun kom sig, men fortalte først nogen om overgrebet syv måneder senere.
I den efterfølgende periode fik Rebekka det værre og værre og skrev i sin dagbog, at hun var blevet 'ødelagt' af overgrebet. Og i januar 2022 forsøgte hun igen at tage sit eget liv på en lukket psykiatrisk afdeling. Det kunne hun, selvom hun var indlagt på en såkaldt 'nulstue', hvor der ellers ikke må være objekter, man kan bruge til at gøre skade på sig selv.
Denne gang endte hun med den hjerneskade, som i dag gør, at hun hverken kan tale eller bevæge sig og har brug for hjælp af plejepersonale døgnet rundt
- Rebekkas historie er et vigtigt vidnesbyrd om, hvor galt det kan gå, når psykiatrien fejler, siger redaktionschef for dokumentargruppen på TV 2 Troels Jørgensen.
- Det er vigtigt at vise sager som Rebekkas, hvor tragisk den end måtte være, da det forhåbentlig kan være med til at starte en debat om, hvordan selvmord forhindres, siger han.
Det, der skete med Rebekka, er både ulykkeligt og uacceptabelt, siger centerchef på Psykiatrisk Center København, Line Duelund:
- Det må jo ikke ske. Vi er virkelig kede af det. Da vi blev opmærksomme på sagen, blev den ansatte fyret med det samme, siger hun i dokumentaren.
- Der er kun én ting at sige til Rebekka og hendes forældre, og det er undskyld, siger Line Duelund.
I de seneste tre år har næsten 200 mennesker forsøgt selvmord i psykiatrien. I samme periode har 64 patienter taget deres eget liv.
'Hold mig fast. Før jeg forsvinder' kan ses på TV 2 Play og TV 2 torsdag 20. april.
Advarsel
Denne artikel handler om selvmord. Hvis du eller en, du kender, har selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201 alle dage mellem 11.00 og 05.00. Du kan også skrive til Livsliniens mail- eller chatrådgivning her og her.
Præcisering: Tidligere fremgik det i artiklen, at Danmark er det OECD-land, der forholdsvis har flest selvmord under indlæggelse. Men TV 2 er blevet gjort opmærksom på, at den OECD-liste med selvmord under indlæggelse, som Danmark topper, kun rummer tal for 19 af 38 af OECD-landene, og at OECD-sammenligningen er forbundet med en vis usikkerhed.
Nøgleord
Kontakter
Mathias TraczykPR-konsulent
Dokumentar
Billeder
Links
Information om TV 2 Danmark
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 fejrer Ulla Terkelsens 80-årsfødselsdag med portrætprogram2.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med Rasmus Tantholdt ser Ulla Terkelsen tilbage på sit liv og lange karriere i portrætprogrammet '80 år som Ulla Terkelsen', som får premiere på hendes fødselsdag onsdag 15. maj på TV 2 og TV 2 Play.
Maria Fantino vender retur i ’X Factor’ 20251.5.2024 20:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmarks største underholdningsprogram, ’X Factor’ blænder op for den syvende sæson på TV 2 i 2025, bliver det igen med Maria Fantino som vært.
Danmarks nye kongepar trækker i kondiskoene på TV 21.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 løber med i mere end 10 timer, når rekordmange danskere 2. pinsedag deltager i Royal Run, hvor du kan opleve det nye kongepar i kondisko og kronprins Christian løbe uden sine forældre i Brønderslev.
TV 2 opnår tilfredsstillende resultat i første kvartal 2024 trods fortsat fald i den traditionelle reklameomsætning24.4.2024 14:45:05 CEST | Pressemeddelelse
TV 2s omsætning i første kvartal stiger samlet med fem procent. Abonnementsomsætningen vokser med 10 procent, mens reklameomsætningen falder med fire procent. Der er fortsat vækst i streamingforbruget på TV 2 Play, der fastholder sin position som danskernes foretrukne streamingtjeneste.
TV 2 Dokumentar går undercover i prostitutionsmiljøet24.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny TV 2-dokumentar sætter fokus på danske bagmænd, der udlejer deres udtjente huse og lejligheder til prostitution.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum