Region Hovedstaden

Anne Skriver ny centerdirektør i Region Hovedstadens Center for Sundhed

Del

Det bliver en kandidat fra egne rækker, der fra den 1. oktober sætter sig i direktørstolen i Region Hovedstadens Center for Sundhed (CSU). 41-årige Anne Skriver kommer fra en stilling som enhedschef i CSU og har de seneste fire måneder været konstitueret centerdirektør i netop CSU.

- Det var det helt naturlige valg til posten. Anne Skriver har gennem en årrække i Region Hovedstaden vist, at hun både er arbejdsom, visionær og er en særdeles dygtig leder, så jeg er meget tilfreds med, at vi nu har ansat hende permanent som centerdirektør. Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet og er glad for, at det er lykkedes os at holde en så stor kapacitet i huset, siger koncerndirektør Svend Hartling.

Indgående kendskab til Region Hovedstaden
Anne Skriver har arbejdet med sundhedsvæsnet i hele sin karriere, først i Amtsrådsforeningen og i Danske Regioner, og hun har siden 2008 været ansat i Region Hovedstaden. Først som chefkonsulent, senere som enhedschef, og indtil nu som konstitueret centerdirektør, så det er en leder med indgående kendskab til organisationen, der skal stå i spidsen for Center for Sundhed.

- Jeg er utroligt glad og ydmyg overfor, at jeg nu er blevet fastansat i stillingen som centerdirektør. Det giver mig mulighed for at kigge på den lange bane og gå strategisk ind i arbejdet med at sikre det bedst mulige sundhedsvæsen i Region Hovedstaden. Jeg glæder mig meget til at fortsætte det gode arbejde med mine mange fantastisk dygtige medarbejdere, siger Anne Skriver.

Fakta om CSU:

  • Varetager opgaver vedr. planlægning, kvalitet, patientsikkerhed og drift for hele sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden, samt sundhedsjuridisk rådgivning og vejledning af patienter vedr. bl.a. frit sygehusvalg.​​​​​
  • Består udover direktionen af 10 enheder
  • Har ca. 350 ansatte

Yderligere information:

  • Koncerndirektør Svend Hartling, via pressevagten, tlf.: 70 20 95 88
  • Centerdirektør Anne Skriver, via pressevagten, tlf.: 70 20 95 88

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Politikere i Region Hovedstaden: Børn med psykisk sygdom skal hjælpes tidligere og hurtigere6.9.2018 16:26pressemeddelelse

Et flertal i regionsrådet blev tirsdag enige om en aftale for økonomien for psykiatrien i 2019. Aftalen afsætter 63 mio. kr. til blandt andet børn- og ungdomspsykiatrien, forebyggelse af genindlæggelser, forebyggelse af tvang, hurtigere udredning og behandling, styrket samarbejde med kommunerne og opsøgende team. Aftalen sætter dermed en tyk streg under politikernes fokus på at skabe bedre vilkår for mennesker med psykisk lidelse.

Politikerne i Region Hovedstaden afsætter 72 mio. kr. til hospitalerne1.9.2018 06:00pressemeddelelse

Politikerne i Regionsrådet afsatte fredag ca. 72 mio. kr. til blandt andet bedre forhold for fødende og deres familier på fødeafdelingerne, flere hænder på mave- og tarmafdelingerne, kortere ventetid på høreapparater og hospicepladser til børn og unge med alvorlig og livstruende sygdom. Derudover afsatte politikerne ca. 22 mio. kr. at gøre lægernes arbejde i Sundhedsplatformen nemmere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum