Anne Kirstine Damsager bliver ny HR-direktør i Region Hovedstaden
1.7.2019 10:00:32 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Som vicedirektør har Anne Kirstine Damsager været ansvarlig for Center for Koncernstyring, som bl.a. løser drift og udvikling af økonomi, HR, ledelsesinformation og arbejdsmiljø i Finansministeriets koncern. Anne Kirstine har tidligere bl.a. været forhandler på de statslige overenskomster og bidraget til, at flere store HR-processer kom godt i mål.
”Jeg er rigtig glad for at kunne byde Anne Kirstine velkommen til Region Hovedstaden. Anne Kirstine har mange styrker og erfaringer med sig, og hun er den helt rette til at fastholde og udvikle et velfungerende Center for HR, hvor fokus er på at understøtte hospitaler og medarbejdere i klinikken, så der er de bedste rammer for at tage sig af patienterne,” siger koncerndirektør Jens Gordon Clausen.
”Jeg glæder mig meget til at starte i Region Hovedstaden og bidrage til, at vi lykkes med de mange vigtige opgaver i regionen, og jeg ser ikke mindst frem til samarbejdet med de mange dygtige og dedikerede faggrupper. Jeg lægger vægt på, at vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder hele vejen fra koncerndirektionen til klinikken og vil trække på de erfaringer jeg har fra forandrings- og omstillingsprocesser og arbejdet i politisk styrede organisationer,” siger Anne Kirstine Damsager.
Den nye centerdirektør er oprindeligt uddannet i sociologi fra Københavns Universitet og har en lang karriere i Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen og Personalestyrelsen. Før Anne Kirstine blev vicedirektør, var hun Koncern HR-chef i Finansministeriet, hvor hun blandt andet havde ansvaret for den personalemæssige del af flytningen af Statens Administration og ledede en forandringsproces med etablering af koncern HR som servicefunktion i Finansministeriet med høj kvalitet og medarbejdertilfredshed.
Privat bor Anne Kirstine Damsager i Holte med sin mand og parrets to børn på 15 og 12 år. Anne Kirstine er 43 år.
For yderligere information kontakt:
Region Hovedstadens pressevagt
Tlf.: +45 70 20 95 88
Billeder
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

