Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Anmelderroste Jens Lysdal spiller i Næstved

Del
13. april står Grønnegades Kaserne Kulturcenter klar til at tage imod Jens Lysdals spændte fans, når han giver koncert i Ny Ridehus. Den populære spillemand og komponist er kendt for sin nærværende og skæve live-koncerter, hvor han altid har musikere fra øverste hylde med sig på scenen.

Siden debutalbummet ”A matter of time” har sangeren, komponisten og guitaristen Jens Lysdal væltet sig i overvældende anmeldelser både hjemme og ude, og fået sin musik nomineret i tre lande (bl.a. en US Grammy) og senest til Gaffa-priserne i år i kategorierne Årets solist" og publikumsprisen "Årets popudgivelse" for pladen "Paradis til låns". Han er blevet kaldt en af Skandinaviens bedste guitarister, har turneret i USA, Tyskland, Holland, Canada, Kina og en lang række andre lande, indspillet med nogle af klodens bedste musikere og senest fået fire melodier i højskolesangbogen.

I efteråret udgav Jens Lysdals sit første fuldlængde album –”Paradis til låns”, og her udfolder spillemanden sig og viser hvilken stor sangskriver han er og trækker et varieret musikalsk udtryk op af sin oplevelsesmæssige rygsæk. Det meget personlige fuldlængde album er på dansk – og som sædvanligt med musikere fra øverste hylde.

Samme hyldeplacering har de folk han tager med sig live. Og det er som altid spillemænd der har niveau til at forvalte den musikalske frihed, der altid er til stede når Lysdal spiller sine sange live. For som han siger -Musik skal skabes i nu'et, for de mennesker der er der i aften.

Koncerterne er fyldt med skæve indfald og god, humoristisk kontakt med publikum. Og fordi Lysdal altid er så meget personligt til stede, bliver koncerterne ofte - udover det musikalske – ofte både en social og sanselig oplevelse, hvor nærværet og fællesskabet er det man tager med sig hjem.

Billetsalget til koncerten i Ny Ridehus er i gang, og interesserede kan købe deres billet via www.gkkultur.dk eller på billetkontoret på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Billetkontoret har åbent alle hverdage kl. 10-15.

Kontakter

Billeder

Links

Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegade 10
4700 Næstved

5588 3940http://www.gkkultur.dk

Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.

Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye