OKNygaard A/S

Anlægsgartner OKNygaard udvider med afdeling i Vejle

Del

Den fortsatte gode vækst hos anlægsgartner OKNygaard betyder, at de udvider deres anlægsaktiviteter i Jylland. For at kunne tilbyde kunderne de bedste løsninger og det bedste samarbejde har de valgt at lægge den nye anlægsafdeling i Grejs ved Vejle.

”Vi er inde i en periode med god vækst. Inden for vores anlægsopgaver betyder det, at vi har fået et væld af nye opgaver. For at tilpasse os vores kunders behov og fortsat kunne levere den samme gode service, er vi i gang med at omstrukturere vores afdelinger i Jylland. Første skridt bliver en ny afdeling i Grejs ved Vejle,” fortæller Nicolai Cramer Almdal, der er produktionschef for OKNygaards anlægsafdeling i Jylland syd.

Anlægsgartner OKNygaard er inde i en stabil og god vækst, der har betydet flere og større anlægsopgaver.

”Samtidig med, at vi kan byde ind på store opgaver og udbud er det også helt afgørende, at vi har lokal tilstedeværelse og kan give et optimalt samarbejde til alle vores kunder,” fortæller Nicolai Cramer Almdal og fortsætter, ”god vækst, flere opgaver og nye typer af kunder har givet os et øget behov for gode anlægsfaciliteter og det kan Vejle tilbyde.”

Den nye afdeling skal primært servicere anlægskunder i Midt- og Sydjylland og samt indeholde kontorer til administrative opgaver.

”Den nye afdeling er et samlingssted, hvor vi samler anlægsafdelingens kompetencer. Her kan vores mandskab mødes, afholde møder og videns- og erfaringsdele, selvom de til daglig varetager deres opgaver lokalt. På den måde sikrer vi vores kunder lokalt forankrede medarbejdere, der kan nyde godt af en stor organisation med et godt ledelsesteam i ryggen,” fortæller Nicolai Cramer Almdal.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om OKNygaard A/S

OKNygaard A/S
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand

+45 7021 5400https://oknygaard.dk/

OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør

Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.

Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os. 

OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.

Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.

Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye