Anja Madsen ny direktør for føtex

føtex’ nye direktør tiltræder med dyb indsigt i international detailhandel og indgående forståelse af moderne forbrugeradfærd efter en længere årrække i nogle af Europas førende detailhandelsvirksomheder. Administrerende direktør i Salling Group Per Bank ser frem til at byde Anja Madsen inden for i Salling Group, hvor hun vil lede den fortsatte udvikling af koncernens supermarkedsaktiviteter.
- Anja kommer med en særdeles stærk baggrund fra nogle af de allerdygtigste indenfor retail. Med en værktøjskasse, der er hidtil uset i dansk detailhandel, og med sin kundeindsigt og sit utrættelige fokus på kunder er hun den helt rette til at bygge videre på føtex’ gode udvikling. Derudover kommer hun i kraft af sit gåpåmod og sine personlige værdier til at yde et markant bidrag til vores øverste ledelsesteam, til føtex og til hele Salling Group, siger Per Bank.
Hos Sainsbury’s, Storbritanniens næststørste retailer, leder Anja Madsen i dag supermarkeder og convenience-butikker i London og var før dette blandt andet ansvarlig for Sainsbury’s online-aktiviteter og strategi-udvikling. Selv siger 44-årige Anja Madsen om sin tiltræden som ny føtex-direktør:
- føtex har et særdeles attraktivt brand som kvalitetssupermarked, der samtidig er fuldt konkurrencedygtigt med discountbutikkerne. Jeg ser utrolig meget frem til at blive en del af en stærk organisation, der stadig har betydeligt potentiale indenfor online og convenience, og hvor vi virkelig kan gøre en forskel for vores kunder i hverdagen, siger Anja Madsen.
I spil på det danske marked
Tidligere i sin karriere arbejdede Anja Madsen ligeledes med base i Storbritannien indenfor supply chain, drift og organisationsudvikling igennem fem år i Tesco, der med 400.000 medarbejdere og en omsætning på mere end 500 mia. kr. er blandt Europas allerstørste retailere, og forud herfor beskæftigede hun sig blandt andet med marketing i Johnson & Johnson i Europa og Mellemøsten. I alt har Anja Madsen tilbragt de seneste 26 år uden for Danmark, og det lå ikke i kortene, at hun skulle vende hjem netop nu.
- At stille sig i spidsen for føtex er en mulighed, som er meget svær at takke nej til. Jeg er utroligt taknemmelig for at have lært så mange dele af retail at kende, som jeg har haft mulighed for i Sainsbury’s og Tesco. Nu ser jeg frem til at bringe det i spil på det danske marked og gøre alt, hvad jeg kan for at bidrage til at indfri føtex’ og Salling Groups vision, siger Anja Madsen.
Udover erfaring fra retail og FMCG er Anja Madsen bestyrelsesmedlem i de danske virksomheder Lemvigh-Müller, Danmarks største stål- og teknikgrossist, samt teknologikonglomeratet Demant, som er førende inden for høreapparater, høretekniske hjælpemidler og lydanlæg.
Anja Madsen afløser som ny direktør for føtex Thor Jørgensen, der hidtil har været ansvarlig for både føtex og e-commerce & digital i Salling Group, men som fremover vil koncentrere sig 100 % om Salling Groups udvidede aktiviteter inden for online og digital.
Efter planen tiltræder Anja Madsen til september.
- - - - - -
CV Anja Madsen
Ansættelser:
2020 – : føtex, Salling Group (DK)
• Executive Vice President (Kædedirektør, føtex)
2012 – 2020: Sainsbury’s (UK)
• Head of Stores
• Head of Retail Labour Transformation
• Head of Online Operations
• Head of Strategy
2007 – 2012: Tesco (UK)
• Programme Manager, Supply Chain
• Step Change Manager
• Operations Development Manager
• Firm Building and People Development
2004 – 2007: LifeScan - Johnson & Johnson (UK/Spanien)
• Marketing Manager EMEA
1998 – 2002: Monitor Company (UK)
• Strategy Consultant
Udvalgte øvrige hverv:
2020 – : Demant, bestyrelsesmedlem
2018 – : Lemvigh-Müller, bestyrelsesmedlem
2016 – 2018: Pod (britisk to-go kæde), bestyrelsesmedlem
Uddannelse:
2003 – 2004: INSEAD, MBA
1995 – 1998: London School of Economics, BSc Økonomi
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Donation fra Salling Groups kunder: Julemærkehjemmene modtager milliondonation fra salget af samlealbum fra Valdes Jul - Vintermiraklet12.12.2025 09:35:00 CET | Pressemeddelelse
Det populære samlealbum fra årets TV 2 julekalender Valdes Jul - Vintermiraklet, har indbragt over en million kroner i donation til Julemærkehjemmene.
Salling Group opfører et af Danmarks største privatejede ladeanlæg til el-lastbiler5.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Landets største dagligvarekoncern bygger stort ladeanlæg til el-lastbiler ved Nettos centrallager i Køge, som led i at gøre sin logistik emissionsfri inden 2040.
Salling fortsætter ekspansionen i hovedstadsområdet4.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Salling tager endnu et historisk skridt ind i københavnsområdet, når stormagasinet åbner i Rødovre Centrum.
Her åbner Salling Groups beredskabsbutikker26.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en grundig gennemgang af Danmarkskortet er alle 51 lokationer for Salling Groups beredskabsbutikker nu identificeret.
Salling åbner juleunivers på toppen af Aarhus11.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen i Salling bliver ekstraordinær i år, når Sallings Roofgarden i Aarhus forvandles til juleeventyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

