Anima til Landbrug & Fødevarer: “Frisk udmelding”

I fredags udlovede Anima en dusør på 500.000 kr. til den kyllingeavler, der vil slå stalddøren op, og lade foreningen samt journalister fra et hvilket som helst medie dokumentere forholdene for konventionelle kyllinger. Forinden havde Anima forgæves forsøgt at få Coop og Rema 1000 til selv at hjælpe med at vise forbrugerne, hvor deres såkaldte turbokyllinger kommer fra.
Nu bider brancheforeningen, Landbrug & Fødevarer, til bolle og vil ifølge en pressemeddelelse gerne sætte to kameraer op i en stald. Et lille, men vigtigt skridt, mener Anima.
“Det er en frisk udmelding landbruget kommer med, og jeg synes ærligt, det fortjener en vis anerkendelse. Når det er sagt, så er man altså nødt til at gå rundt i stalden og komme ned i frøperspektiv for at kunne se hele fuglen. Eksempelvis vil det være meget svært at se kendte produktionsproblemer som ætsninger på benene, halthed og døde kyllinger på et monteret live cam,” forklarer kommunikationschef hos Anima, Thorbjørn Schiønning.
Prutter gerne om prisen med landbruget
Anima ser frem til at følge landbrugets livestream fra en konventionel kyllingefarm, også selvom det ikke imødekommer alle organisationens krav for udlevering af dusøren:
“Der går desværre lidt kræmmermarked og prutten om prisen i Landbrug & Fødevarers udspil, og det bliver svært for forbrugerne at få et tilstrækkeligt indblik i forholdene for de turbokyllinger, som Coop og Rema 1000 stadig sælger i stor stil. Vi vil dog gerne vurdere kvaliteten af det setup, Landbrug & Fødevarer ender med at stable på benene og sætte dusørprisen derefter, for vi synes, det har en værdi at se de overordnede forhold dyrene lever under,” udtaler Thorbjørn Schiønning, og afslutter: “På den måde vil Anima gerne være med til at lege kræmmermarked med landbruget.”
Anima udlover i øvrigt fortsat 500.000 kr. i dusør til den landmand, der vil give fuldt indblik i produktionen, som beskrevet i foreningens annonce – og foreningen lever med det, hvis det betyder, at der skal gå noget tid indtil situationen omkring fugleinfluenza er normaliseret.
Kontakter
Thorbjørn SchiønningKommunikationschef
Tlf:40 87 94 96ts@anima.dkBilleder
Information om Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Dyrevenner presser Best Western: Hvor langt er I med at udfase buræg?3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2019 lovede hotelgiganten Best Western at udfase buræg på alle deres hoteller inden udgangen af 2025. Men med kun få måneder tilbage har kæden stadig ikke meldt ud, hvor langt de er nået. Nu kræver dyrevenner, at Best Western holder deres løfte.
Helsingør løfter dyrevelfærden: Farvel til turbokyllinger26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hamlets by har man nu taget et klart standpunkt i spørgsmålet om dyrevelfærd. Helsingør har nemlig vedtaget at stoppe indkøb af såkaldte turbokyllinger til kommunens institutioner og tilbud. Dyreværnsforeningen Anima roser beslutningen.
Dyrevenner jubler: EU forbyder minkavl20.6.2025 14:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Minkavl bliver nu forbudt i hele EU. Det sker i kraft af, at mink i dag kom på EU’s liste over invasive arter. Dyreværnsorganisationen Anima, som i mere end 20 år har kæmpet for at lukke pelsindustrien, jubler over beslutningen og skoser samtidig den danske regering for dens planer om at underminere forbuddet ved at søge dispensation.
Kylling med øjne så store som indkøbskurve chokerer til Coop’s landsrådsmøde24.5.2025 11:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en 11 meter bred kylling, en popcornmaskine og et uforglemmeligt polaroidbillede vil Anima overbevise Coop’s landsrådsmedlemmer om at presse ledelsen til at indgå en ambitiøs aftale om kyllingevelfærd. Anima mener, at ledelsen har sovet i timen.
Fødevareminister giver carte blanche til dyremishandling i hokus pokus-udspil20.5.2025 11:12:52 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareministerens udspil til strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet møder hård kritik fra dyreværnsorganisationen Anima, som blandt andet kritiserer udspillet for at give carte blanche til dyremishandling i erhvervsmæssig sammenhæng.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum