Anima til Landbrug & Fødevarer: “Frisk udmelding”
9.11.2021 14:44:40 CET | Anima | Pressemeddelelse

I fredags udlovede Anima en dusør på 500.000 kr. til den kyllingeavler, der vil slå stalddøren op, og lade foreningen samt journalister fra et hvilket som helst medie dokumentere forholdene for konventionelle kyllinger. Forinden havde Anima forgæves forsøgt at få Coop og Rema 1000 til selv at hjælpe med at vise forbrugerne, hvor deres såkaldte turbokyllinger kommer fra.
Nu bider brancheforeningen, Landbrug & Fødevarer, til bolle og vil ifølge en pressemeddelelse gerne sætte to kameraer op i en stald. Et lille, men vigtigt skridt, mener Anima.
“Det er en frisk udmelding landbruget kommer med, og jeg synes ærligt, det fortjener en vis anerkendelse. Når det er sagt, så er man altså nødt til at gå rundt i stalden og komme ned i frøperspektiv for at kunne se hele fuglen. Eksempelvis vil det være meget svært at se kendte produktionsproblemer som ætsninger på benene, halthed og døde kyllinger på et monteret live cam,” forklarer kommunikationschef hos Anima, Thorbjørn Schiønning.
Prutter gerne om prisen med landbruget
Anima ser frem til at følge landbrugets livestream fra en konventionel kyllingefarm, også selvom det ikke imødekommer alle organisationens krav for udlevering af dusøren:
“Der går desværre lidt kræmmermarked og prutten om prisen i Landbrug & Fødevarers udspil, og det bliver svært for forbrugerne at få et tilstrækkeligt indblik i forholdene for de turbokyllinger, som Coop og Rema 1000 stadig sælger i stor stil. Vi vil dog gerne vurdere kvaliteten af det setup, Landbrug & Fødevarer ender med at stable på benene og sætte dusørprisen derefter, for vi synes, det har en værdi at se de overordnede forhold dyrene lever under,” udtaler Thorbjørn Schiønning, og afslutter: “På den måde vil Anima gerne være med til at lege kræmmermarked med landbruget.”
Anima udlover i øvrigt fortsat 500.000 kr. i dusør til den landmand, der vil give fuldt indblik i produktionen, som beskrevet i foreningens annonce – og foreningen lever med det, hvis det betyder, at der skal gå noget tid indtil situationen omkring fugleinfluenza er normaliseret.
Kontakter
Thorbjørn SchiønningKommunikationschef
Tlf:40 87 94 96ts@anima.dkBilleder
Information om Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Salling Group løber fra kyllingeløfte18.3.2026 07:25:41 CET | Pressemeddelelse
I 2021 startede Salling Group en total udfasning af turbokyllinger, og i 2023 fremlagde koncernen en ny plan for, hvordan denne udfasning skulle ske. Nu er deadline overskredet, og koncernen er milevidt fra at indfri: Hovedparten af Salling Groups kyllinger er turbokyllinger. Dyreværnsforeningen Anima peger på et alvorligt troværdighedsproblem.
Nye rystende optagelser fra grise-toppen: Anima politianmelder19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Optagelser afslører grumme forhold for dyrene hos endnu en række magtfulde griseproducenter, der nu er meldt til politiet. Anmeldelserne kommer i kølvandet på et borgerforslag om manglende dyrevelfærd hos danske grise.
Historisk sejr for dyrevelfærden i Norge kalder på handling i Danmark26.1.2026 04:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima hylder 'historisk øjeblik,' efter den norske fjerkræbranche har annonceret en total omstilling væk fra hurtigtvoksende kyllingeracer næste år. Norge – hvor der årligt produceres 75 millioner slagtekyllinger – vil blive det første land i verden til at omstille 100% til langsommere voksende kyllinger.
Odense Kommune siger farvel til turbokyllinger22.1.2026 07:43:37 CET | Pressemeddelelse
Odense er tredje danske storby til at droppe turbokylling, og nu mangler kun København. Anima opfordrer hovedstaden til at følge efter
Grov vold afsløret på Arla-gård10.12.2025 15:15:40 CET | Pressemeddelelse
Skjulte optagelser fra Djurrättsalliansen viser mishandling af køer hos en Arla-producent på Öland i Sverige. Optagelserne viser køer, der bliver slået, sparket og trampet på. Nu kræver dyreværnsorganisationen Anima fuld gennemsigtighed i landbruget i form af livestreaming fra alle dyrefabrikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

