Anerkendelse, indflydelse og muligheden for udvikling kan få seniorer til at arbejde efter folkepensionsalderen
Hvad kan få dig til at blive ved med at arbejde efter folkepensionsalderen?
Det spørgsmål er udgangspunktet i et forskningsprojekt, der har undersøgt betydningen af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, for at seniorer bliver på arbejdsmarkedet til en høj alder.
I dag fortsætter omkring hver fjerde seniorer med at arbejde efter folkepensionsalderen. Og både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø har haft betydning for deres valg.
Det viser en ny analyse udarbejdet af NFA og VIVE. NFA har i spørgeskemaundersøgelser i 2005, 2008, og 2010 spurgt til folks arbejdsmiljø. Siden har forskerne i registre kunnet se, hvornår folk holdt op med at arbejde.
Ved at følge ca. 3000 personer, som svarede på et spørgeskema om arbejdsmiljø, da de var i alderen 55 til 59 år, har det været muligt at undersøge, hvilke arbejdsmiljøfaktorer, der er vigtige for, at folk bliver ved med at arbejde både op til folkepensionsalderen og efter folkepensionsalderen.
Arbejdsmiljø som løsning på demografisk udfordring
- Folkepensionsalderen er stigende i de her år, så det er vigtigt at finde ud af, hvordan vi kan fremme det gode arbejdsliv, der giver folk lyst til at arbejde til en høj alder. I projektet her har vi kortlagt, hvad der skal til, hvis folk selv skal træffe valget om at arbejde til en høj alder, siger Lars L. Andersen, der er professor på NFA.
Rapporten viser, at fysisk hårdt arbejde nedsætter sandsynligheden for at arbejde efter folkepensionsalderen med 31 pct., mens et godt psykisk arbejdsmiljø øger sandsynligheden for at fortsætte arbejdet med 81 pct.
- Vi har i mange år vidst, at arbejdsmiljøet har stor betydning for, om folk forlader arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Men nu har vi undersøgt, om godt arbejdsmiljø også kan fastholde folk til efter deres pensionsalder, siger Sannie Vester Thorsen, seniorforsker på NFA. Hun uddyber:
- Resultaterne viser, at folk bliver længere, hvis de har mulighed for at lære nyt, hvis de har indflydelse på egne arbejdsopgaver, hvis de bliver anerkendt for deres indsats, hvis de får god information om deres arbejde, og hvis arbejdstempoet ikke er for højt.
Kontakter
Line FlatauKommunikationskonsulentDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:60191512lfl@nfa.dkLars L. AndersenProfessor, MSc, PhDDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:+45 39 16 53 19lla@nfa.dkBilleder
Links
Information om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
39 16 52 00http://www.nfa.dk
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Fleksibilitet og plads til fritid kan få flere til at vælge et længere arbejdsliv2.3.2024 08:49:38 CET | Pressemeddelelse
Fleksible arbejdstider, en arbejdsuge på 20,5 timer eller 3.668 kr. ekstra om måneden. Hvad skal der ifølge seniorerne skrues på, for at flere ønsker at blive længere på arbejdsmarkedet? Det har en ny rapport fra NFA kortlagt.
Ny forskning spørger ind til etik ved brug af ny teknologi og AI: Ville du lade dig overvåge på arbejdet?14.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Magten kan forskydes, når ny teknologi flytter ind på arbejdspladsen. Det viser et nyt studie, der bl.a. kortlægger etiske videnshuller ved brug af fx AI og overvågningsteknologi. Samtidig har forskerne skabt et værktøj, der kan hjælpe arbejdspladser med at sætte etiske overvejelser i system.
Ny computermodel forudsiger, om kemikalier på arbejdspladsen kan forårsage brystkræft8.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ph.d.-studie danner basis for en ny computermodel, der gør det nemmere at forudsige om kemikalier kan øge risiko for brystkræft
Find dig selv på listen: Kan du og dine kolleger holde til jobbet i mange år endnu?29.11.2023 05:59:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor god arbejdsevnen er for forskellige jobgrupper, når man spørger de +50-årige. Det viser en analyse, der sammenligner arbejdsevne blandt 74 jobgrupper.
Fravær i forbindelse med stress koster danske arbejdspladser 16,4 mia. kroner årligt16.11.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Stressramte medarbejdere betyder tabt produktion. Og det er dyrt for arbejdspladserne, viser ny undersøgelse fra NFA. Her peges på et stort potentiale ved at forebygge og håndtere stress.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum