Industriens Uddannelser

Andreas fra Aalborg er ny danmarksmester i karrosseriteknik

Del

Andreas fra Aalborg har vundet DM i Skills 2022 for karrosseriteknikere. Lørdag blev han hyldet af Poul Nyrup Rasmussen, tidligere Statsminister og formand for EuroSkills 2022, i Høng.

Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills lørdag med kåringen af danmarksmestrene på 49 erhvervsuddannelser.

Her kunne Andreas Christensen lade sig hylde som Danmarks bedste karrosseritekniker. Han er i lære hos Indkilde Auto og går på College360.

- Det er da lidt vildt at have vundet - det havde jeg ikke lige regnet med. Men det føles rigtig godt. Der har været tryk på fra morgen til aften, så det bliver godt at komme ud og fejre det med kammeraterne, lød det fra Andreas efter kåringen. 

Vindere blev hyldet

Ved afslutningsceremonien deltog statsminister Mette Frederiksen med en videohilsen til deltagerne, hvor hun bl.a. understregede deres betydning for den grønne omstilling.

- Det I kan, er helt afgørende for den grønne omstilling. En grøn omstilling som er nødvendig i Danmark og i verden. [...] Danmark har brug for, at der er mange flere unge, der gør som jer, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.

Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og formand for EuroSkills 2025 overrakte trofæer til vinderne. Han benyttede også muligheden for at hylde deltagerne for deres indsats.

- I dag hilser jeg på stjernerne. For det er I jo. I er ungdommens stjerner […] I er stjerner i jeres eget liv. I er rollemodeller. For alle de unge, der er i tvivl. Når de ser jer folde jer ud, så tænker de: ”Sådan vil jeg også være, sådan vil jeg også gøre”, sagde Poul Nyrup Rasmussen.

Se alle industriens danmarksmestre

Industrien har ved DM i Skills 2022 været repræsenteret med fagene automatiktekniker, industritekniker, karrosseritekniker, klejnsmed, personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker, procesoperatør samt grafisk tekniker og mediegrafiker.

Se vinderne i alle industriens fag her.

Derudover har publikum haft mulighed for selv at prøve kræfter med demonstrationsfagene flytekniker, finmekaniker, teknisk designer, værktøjsmager, skibsmontør og landbrugsmaskinmekaniker.

Danmarks største uddannelsesevent

DM i Skills, Danmarksmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelser, holdes en gang årligt. Med flere end 300 deltagere fra 49 fag og op mod 70.000 besøgende er det Danmarks største uddannelsesevent.

Næste DM i Skills holdes i Fredericia i 2023.

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Industriens Uddannelser

Industriens Uddannelser
Industriens Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4.
1780 København V

https://iu.dk/

Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum