Salling Group

Anders Hagh tiltræder som CEO i Salling Group 1. juli

Del

Salling Groups nye CEO, Anders Hagh, træder officielt ind i rollen 1. juli 2023.

Inden sommerferien for alvor ruller henover landet, gennemfører dagligvarekoncernen Salling Group sit CEO-skifte, hvor 46-årige Anders Hagh, nuværende CFO, tager over for Per Bank, der efter 11 år i spidsen, tiltræder som ny CEO i den canadiske retail-virksomhed Loblaw.

I øjeblikket prioriterer Anders Hagh sin tid og tilstedeværelse til teamet i Polen, hvor en større strategiproces er i gang. Når retningen er sat, vender Anders Hagh tilbage til Danmark og Salling Group for indtræde i sin nye rolle som CEO. Per Bank fastholder hvervet og rollen, inden det officielle skifte vil ske 1. juli.

- Jeg ser frem til at stå i spidsen for Salling Group, som i dag står stærkt både økonomisk og hos kunderne. Per har sat en klar retning siden 2012, og det arbejde glæder jeg mig til at bygge videre på sammen med mine 60.000 dygtige kollegaer i Danmark, Tyskland og Polen, siger Anders Hagh. 

Anders Hagh tiltrådte for otte år siden som CFO i Salling Group efter en årrække i samme position for Toms Group. Inden da har han bestridt en række forskellige senior finance-stillinger hos A.P. Møller-Mærsk i blandt andet Hong Kong og Beijing. For to år siden blev han medlem af Salling Groups direktion sammen med Per Bank, hvor han har medvirket til, at Salling Group er forblevet finansielt robust med stærkt cash-flow og indtjening.

Anders Hagh har endvidere haft en nøglerolle i flere af koncernes vigtigste initiativer gennem de seneste år, herunder fuldførelsen af Salling Fondenes tilbagekøb af Salling Group i 2017, overtagelse af discountkæden Kiwi’s danske lejemål samt opkøbet af Tesco Polen i 2021.

Rekrutteringsarbejdet med at finde en ny CFO for Salling Group er pt. i gang.

Kontakter

Om Salling Group

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye