Anders Hagh fra Salling Group kåres som Årets CFO 2022
3.6.2022 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

I 2015 blev Anders Hagh som 38-årig headhuntet til en stilling som CFO for Danmarks største detailhandel-virksomhed, Salling Group. Her blev han sat i spidsen for det fortsatte arbejde med at løfte Salling Groups finansfunktion op på et internationalt niveau og sikre et stærkere forretningsdrevet samspil mellem kæderne, finans- og indkøbsfunktionerne.
“Gennem sine mere end seks år i ledelsen har Anders opnået betydelige resultater og har udviklet Salling Groups finansfunktion fra at have et stærkt fokus på transaktioner til en moderne finansfunktion, der spiller en betydelig rolle i udviklingen og driften af Salling Group,” lyder det i begrundelsen fra den uafhængige jury.
Juryen fremhæver videre, at Anders Hagh i sin transformation af Salling Groups finansfunktion har haft et skarpt øje på den digitale transformation, og på hvorledes digitalisering kan være med til at styrke rapportering og forretningsindsigt i en virksomhed med millioner af daglige transaktioner:
“Anders har en stærk forretningsforståelse, kombineret med solide kompetencer inden for økonomi, samt forståelse for, hvordan digitalisering kan udnyttes effektivt i forretningen og inden for finansområdet. Dertil kommer, at han har evnen til at drive forandring og et stærkt fokus på talent- og karriereudvikling af hans organisation,” hedder det videre i begrundelsen fra den uafhængige jury.
Målrettet arbejde med karriere- og talentudvikling
Anders Hagh har i flere tilfælde ansat yngre, dygtige ledere med stort potentiale i sin organisation og har målrettet arbejdet med karriere- og talentudvikling. Som resultat af de flotte resultater, som Anders Hagh har opnået i Salling Group, indtrådte han i 2021 i direktionen for Salling Group sammen med Per Bank.
“På det personlige plan er Anders kendt for at have en positiv, imødekommende og venlig facon, og han er vedholdende på den konstruktive måde. Flere leverandører, som har siddet i forhandlinger med ham, fortæller, at Anders er skarp og ved, hvad han vil opnå, men at forhandlinger altid foregår i en venlig og rar atmosfære. Anders er også kendt for ikke at være bange for at udfordre status quo og gå nye og kreative veje for at nå i mål,” fastslår juryen.
Om Anders Hagh
Anders Hagh er 44 år og uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 2001. Anders startede sin karriere i Maersk Drilling som Financial Manager i 2001. I 2005 skiftede han til Maersk Line, hvor han i 2007 blev forfremmet til Director i Finance and Accounting. I 2010 fik han sin første CFO-stilling, idet han tiltrådte som CFO i Toms Gruppen, og i 2015 blev han headhuntet til en stilling som CFO for Salling Group.
Om Salling Group
Salling Group driver i dag flere end 1.700 butikker fordelt på kæderne Bilka, Føtex, Netto, Salling, BR samt Starbucks og Carl’s Jr. i Franchise. I 2021 leverede Salling Group en rekordhøj omsætning og højeste underliggende resultat nogensinde. Omsætningen voksede til 66,2 mia. kr. med 1,94 mia. kr. på bundlinjen.
Salling Group har defineret fire hovedindsatsområder indenfor deres grønne omstilling: Plastik, madspild, energi, logistik & transport. Ved at omlægge deres daglige distribution af brød har Salling Group således f.eks. reduceret antallet af årlige lastbilsleverancer fra 80.000 til 40.000.
Om prisen
Dette års pris blev uddelt af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm den 2. juni kl. 15:00-17.45 ved eventet CFO’ens Agenda 2022 hos PwC i Hellerup.
Her kan deltagerneopleve Årets CFO 2022 i interview med Cecilie Beck. De kan også høre, hvordan Pandora tackler udfordringer i forsyningskæden i en foranderlig verden ved CEO, Alexander Lacik, og hvordan Microsoft arbejder med at tiltrække, fastholde og udvikle de bedste talenter ved Nana Bule, adm. direktør i Microsoft Danmark.
Øvrige priser
Ud over prisen som Årets CFO kåres Jakob Brasted, WS Audiology, Maja Schou-Jensen, Maersk, og Martin Kjær Hansen, ISS, som Årets Rising Stars.
Ved samme lejlighed uddelte PwC regnskabspriserne: C25 Regnskabsprisen gik i år til Novozymes, Plus-prisen (10 største ikke-noterede virksomheder og Large cap udenfor C25-indekset) gik til Arla, og dommerkomitéens specialpris gik til Ørsted for bedste integration mellem ESG og den finansielle årsrapport.
Den uafhængige jury for Årets CFO
- Anders Boyer, Group CFO, Pandora (seneste års vinder af prisen)
- Marianne Wiinholt, Group CFO, WS Audiology
- Bo Foged, CEO, ATP
- Christian Baltzer, Group CFO, Falck
- Jesper Brandgaard, Bestyrelsesformand, LEO Pharma, og andre bestyrelsesposter.
Den uafhængige jury for Årets Rising Stars
- Hans Carstensen, CFO, Egmont
- Mette Ingeman Pedersen, CFO, Saxo Bank
- Søren Westh Lonning, CFO, Danish Endurance
- Søren Kristiansen, CEO, Dades
- Mikael Frederiksen, Partner, Zeuthen Storm.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Har du tjent for meget? Undgå at betale SU tilbage5.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som studerende kan du risikere at betale SU tilbage, hvis du tjener for meget. Men faktisk kan du undgå eller begrænse tilbagebetalingen ved at indbetale ekstra pension gennem din arbejdsgiver. Men det er en god idé at starte tidligt, påpeger PwC’s skatteekspert.
Niels B. Christiansen modtager prisen som Årets Erhvervsprofil 20261.10.2026 19:04:55 CEST | Pressemeddelelse
En professionel jury har sammen med PwC valgt at tildele prisen som Årets Erhvervsprofil til Niels B. Christiansen, CEO i LEGO Group. Han modtager prisen for de markante resultater, han har skabt som CEO, og for sit betydningsfulde bidrag til både erhvervsliv og samfund.
Fremtidens topledere i dansk erhvervsliv: Seks kandidater udpeget til årets Next in Line-felt1.10.2026 19:02:48 CEST | Pressemeddelelse
Seks ledere er udpeget til årets Next in Line 2026. De har allerede markeret sig som stærke ledelsesprofiler og vurderes at have potentiale til at indtage nogle af de øverste poster i dansk erhvervsliv inden for en kortere årrække.
Cybercrime: AI-truslen er fordoblet på ét år1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver anden danske virksomhed ser AI som en af de største trusler mod cybersikkerheden, samtidig topper AI listen over investeringsområder inden for it-sikkerhed. Det viser PwC's Cybercrime Survey 2026.
Billetindtægter driver vækst i biografmarkedet23.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske biografmarked ser ud til at opnå en moderat fremgang de kommende år. Væksten forventes primært at være drevet af indtægter fra salget af biografbilletter, mens reklameindtægterne ser ud til at gå en smule tilbage. Det viser PwC’s nye analyse af biografbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum