Andenplads i Eurojackpot sikrer heldig københavner 5,6 mio. kr.
En andenplads kan være guld værd, hvis man vinder den i Eurojackpot. En dansker var nemlig heldig at ramme 5+1 rigtige tal tirsdag aften, hvilket giver en gevinst på svimlende 5,6 mio. kroner.

I lotteriet med de største gevinster - Eurojackpot - gjorde en dansker sig bemærket ved aftenens trækning.
Personen, der kommer fra et af Københavns brokvarterer, var nemlig den eneste europæer, der ramte 5+1 rigtige, hvilket sikrer andenpræmien og udløser en gevinst på intet mindre end 5.564.960 kroner.
Den heldige vinder havde spillet 10 rækker via mobilen, og faktisk er det ikke kun andenpræmien, den heldige dansker stikker afsted med. Bag de magiske 10 spillede rækker gemmer der sig en endnu en gevinst på 110 kr. Det sikrer altså aftenens vinder en total gevinst på 5.565.070 skattefrie kroner.
”Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Den heldige dansker var faktisk ikke den eneste europæer, der ved aftenens Eurojackpot-trækning løb med opmærksomheden. En umanerligt heldig spiller fra Polen ramte nemlig jackpot med 5+2 rigtige, hvilket udløste førstepræmien på vanvittige 86.508.892 kr.
Puljen til fredagens Eurojackpot-trækning er derfor tilbage på startsummen, som dog er på hele 63 mio. kr.
Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med den heldige, danske vinder, men ønsker et stort tillykke.
Vindertal tirsdag uge 18:
11, 12, 13, 23, 26
Stjernetal tirsdag uge 18:
11, 12
Eurojackpot
- Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver fredag og tirsdag aften. Maks.puljen er 750 mio. kr.
- Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Danmark er med i kampen om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.
- Den højeste danske gevinst blev vundet i 2022, hvor en heldig dansker vandt 750 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Flere danskere i spil til rollen som den næste James Bond10.7.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil kan danskerne gætte med på, hvem der nu skal spille James Bond – og der er flere danskere på listen.
Overrumplet over sit held på Eurojackpot: ”Havde ikke drømt om, at jeg skulle vinde så mange penge”8.7.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En erfaren midtjyde havde egentlig affundet sig med, at han aldrig ville vinde den store gevinst – men så købte han fire rækker i Eurojackpot…
Har du spillet Eurojackpot hos Shell eller Føtex i sidste uge? Så kan du være millionær7.7.2025 09:15:36 CEST | Pressemeddelelse
To danskere har vundet millioner i Eurojackpot på kuponer købt hos Shell i Juelsminde og Føtex i Herning.
Sommerens første og største: Heldig dansker vinder 16 millioner i Lotto6.7.2025 08:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker ’nappede’ i aftes førstepræmien i Lotto: Præmien på 16.000.000 kroner er den største gevinst hos Danske Spil siden foråret.
Holmgren-triumf udløser 1,1 millioner kroner til Danske Spils Oddset-kunder5.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils Oddset-kunder vandt stort, da August Holmgren torsdag spillede sig videre til tredje runde ved Wimbledon. Sejren udløser nemlig en samlet gevinst på hele 1,1 millioner kroner. Og vinder Holmgren igen, når han i dag møder verdens nummer 11, kan det blive dyrt for Danske Spil med en forventet udbetaling på op mod 4 millioner kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum