Anden rate af ekstra økonomisk støtte på vej til 280.000 pensionister
5.1.2023 06:00:00 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Fra i dag begynder udbetalingen af 2.500 kr. i ekstra økonomisk støtte til de borgere, der modtog ældrecheck i 2022. Udbetalingerne sker efter et bredt flertal i Folketinget i september sidste år stemte for en lov, der skal sikre økonomisk støtte til en række vanskeligt stillede borgere, herunder bl.a. pensionister, der modtager ældrecheck.
Den ekstra økonomiske støtte er skattefri, og indvirker ikke på de offentlige ydelser, man i forvejen modtager. Alle modtagerne af den ekstra økonomiske støtte modtager et brev med orientering om udbetalingen, når udbetalingen finder sted. Det forventes, at langt de fleste modtagere vil have beløbet på kontoen i dag torsdag, men i visse tilfælde kan der gå op til et par hverdage.
Derudover vil der den 10. januar blive udbetalt et engangsbeløb på 2.000 kr. skattefrit til personer, der i marts 2022 helt eller delvis modtog enten førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Vi befinder os lige nu i økonomisk usikre tider med høj inflation. Derfor er jeg rigtig glad for at vi nu er klar til at udbetale anden rate af den ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrechecken.
- Det er mit og regeringens håb, at vi med den her håndsrækning vil gøre vintermånederne en smule lettere at komme igennem for de mange pensionister, der modtager ældrecheck, og som lige nu sidder i en ekstraordinært svær økonomisk situation.
- I regeringen er vi dog klar til at gøre endnu mere. Derfor indgår det også i regeringsgrundlaget, at vi snarest vil komme med en ny inflationshjælp. Som en del af inflationshjælpen har vi bl.a. lagt op til i 2023 at udbetale yderligere 5.000 kr. skattefrit til ældre, som modtager ældrecheck.
Er man i tvivl om noget vedrørende udbetalingen, findes der svar på de fleste spørgsmål på borger.dk (se link nedenfor).
Links
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Horsens Kommune vinder Fritidsjobprisen 202612.11.2026 11:49:32 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har overrakt Fritidsjobprisen 2026 til Horsens Kommune ved KL’s Jobcamp. Kommunen vinder prisen for bl.a. at have fokus på en bred og sammenhængende ungeindsats og derudover at koble fritidsjobindsatsen med brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Presseinvitation: Copenhagen Summit om ligestilling og kvinders og pigers rettigheder9.11.2026 11:05:50 CET | Presseinvitation
Den 16. november 2026 Copenhagen Summit on Gender Equality and Women and Girls’ Rights med deltagelse fra Kongehuset ved H.M. Dronning Mary.
Det offentlige giver det private baghjul på ligestilling i toppen6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at kvinder udgør 41,8 pct. af medlemmer i bestyrelser og 47,4 pct. af den øverste ledelse, når man ser på gennemsnittet i de offentlige institutioner. Dermed ligger det offentlige langt foran det private, når det kommer til ligestilling i topledelse og bestyrelser.
Ny undersøgelse: Algoritmer fører unge mænd ufrivilligt ind i manosfærens kvindehad og snævre mandeidealer på få minutter19.10.2026 06:08:07 CEST | Pressemeddelelse
For første gang får vi i Danmark konkret viden om, hvordan unge mænd møder indhold med kvindehad og potentielt skadelige idéer om, hvad det vil sige at være en ”rigtig mand” på sociale medier. En ny undersøgelse viser, hvordan de meget hurtigt kan blive præsenteret for indhold fra manosfæren, også uden selv at have vist interesse for det.
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
