Danske Andelskassers Bank A/S

Andelskassen i Svendborg opruster med 2 stærke profiler

Del
Lars Johansen og Kasper Petersen er ansat som kunderådgivere i Andelskassen i Svendborg. De har tilsammen 30 års erfaring fra bankbranchen.
Lars Johansen (tv) og Kasper Petersen (th) foran Andelskassen i Svendborg
Lars Johansen (tv) og Kasper Petersen (th) foran Andelskassen i Svendborg

”I min rådgivning er det vigtigt for mig at være i øjenhøjde med kunderne og møde dem, hvor de er i livet og lytte til deres ønsker og drømme. Gennem en ærlig og fair rådgivning taler jeg med den enkelte kunde om ønsker til køb af sommerhus, opsparing til rejse, pensionstilværelse, eller hvad det måtte være, og hvordan vi så sammensætter en løsning for at opnå målet. Nogle gange er der lang vej til målet, men der er næsten altid en vej, og det kæmper jeg gerne for,” siger Kasper Petersen, der bakkes op af Lars Johansen:

”For mig er det også vigtigt med en troværdig og tillidsfuld dialog, og så motiverer det mig at tænke ud af boksen for at finde løsninger, der passer til den enkelte kunde. Jeg synes, det er spændende at kunne kombinere kundernes daglige økonomi med deres ønsker til pension, investering, forsikringer m.m.,” siger Lars Johansen.

Et godt trekløver

Lars og Kasper har tidligere været kolleger i Sydbank. Her arbejdede Kasper som kunderådgiver i Sydbanks filial i Faaborg, mens Lars var kunderådgiver i Sydbanks filial i Odense. De er nu blevet ført sammen i Andelskassen i Svendborg af centerdirektør Jens Madsen, som tidligere har arbejdet med dem hver især. De tre kender derfor allerede hinanden, hvilket gavner både kolleger og kunder.

”Jens og jeg har tidligere samarbejdet i godt seks år, og det kunne vi godt tænke os at fortsætte her i Svendborg. Andelskassen er en lokalforankret bank, hvor vi tager hånd om kunderne og møder dem personligt, så vi har tætte relationer, og jeg kan allerede mærke, at her er et godt kollegaskab og en vilje til at løbe stærkt for vores kunder,” fortæller Lars Johansen.

Lars bor privat i Herrested Måre med sin kæreste og sine børn på 11 og 13 år, hvor fritiden bruges på familie, hus og have. Lars spiller også gerne badminton med tre gode venner, og selvom der hygges uden for banen, så gælder det om at vinde, når først fjerbolden er i spil.

Kasper bor i Faaborg med sin hustru. Han har altid været meget sportsinteresseret og følger diverse sportsgrene. Han er selv ofte at finde med en padel-ketsjer i hånden, hvor han bl.a. spiller mod sin nye chef.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk

Billeder

Lars Johansen (tv) og Kasper Petersen (th) foran Andelskassen i Svendborg
Lars Johansen (tv) og Kasper Petersen (th) foran Andelskassen i Svendborg
Download

Information om Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S
Baneskellet 1, Hammershøj
8830 Tjele

https://www.andelskassen.dk

Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye