Danske Andelskassers Bank A/S

Andelskassen i Randers opruster med stærk, lokal profil

Del
Andelskassen i Randers har ansat Steffan Frostholm som kunderådgiver. Han kommer fra en lignende stilling hos Arbejdernes Landsbank i Randers.
Steffan Frostholm i Andelskassen i Randers
Steffan Frostholm i Andelskassen i Randers

Steffan Frostholm er startet som kunderådgiver i Andelskassen i Randers. Her vil han arbejde for at gøre en forskel for kunderne og som deres økonomiske rådgiver bidrage til, at de kan opnå deres drømme for livet.

”Som rådgiver brænder jeg for at skabe gode kundeoplevelser. Det behøver ikke altid være at give den enkelte kunde et lån – det kan også være at lytte til kunden og tale om muligheder og alternativer, som kunden ikke havde set. Vejen til ens mål og drømme er ikke altid lige, men der er ofte en vej, og den hjælper jeg gerne med at finde,” siger Steffan.

Landet på den rette hylde

35-årige Steffan har ikke selv tage den lige vej til drømmejobbet som kunderådgiver. Han er oprindelig uddannet journalist, men valgte at sadle om til et job i bankverdenen og er nu landet på den rette hylde. Han har arbejdet et år hos Nykredit i Randers og sidenhen fire år som privatrådgiver i Arbejdernes Landsbank i Randers, inden han skiftede til Andelskassen i Randers.

”Jeg kan kombinere mine interesser for at arbejde med mennesker og tal i jobbet som rådgiver, hvor jeg giver kunderne en bred rådgivning inden for både bolig, pension, investering og forsikring. Samtidig oplever jeg, at hos Andelskassen i Randers er vi et hold, der står sammen og lykkes i fællesskab. Her er kortere beslutningsveje, vi lytter til hinanden, og det kommer kunderne til gavn,” siger Steffan.

Steffan bor i Randers med sin hustru og deres tre børn; tvillinger på 6 år og en på 1,5 år. Fritiden bruger Steffan sammen med familien og på renovering af huset.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk

Billeder

Steffan Frostholm i Andelskassen i Randers
Steffan Frostholm i Andelskassen i Randers
Download

Information om Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S
Baneskellet 1, Hammershøj
8830 Tjele

https://www.andelskassen.dk

Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 afdelinger rundt i landet, der rådgiver både privat- og erhvervskunder. Med et lokalt fokus engagerer banken sig i de lokalområder, hvor kunderne er, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye